På landet

Som totalt københavner-knude, så er det altid rart at se andre dele af det danske land, og indse at København bare er stedet. Men jeg må indrømme, at efter min seneste tur på landet, så har landet noget byen ikke har. Natur, stilhed og ro – det mangler byen. Men jeg ved også, at den enorme stilhed ville gøre mig sindssyg. Så 5 dage på landet var nok.

Jeg har været i landbrugspraktik med min klasse. Eleverne boede på hver deres gård, og vi lærere var også bosat på en gård i Øster Brønderslev.

Alone

Det var et interessant møde med landbruget. Der er ikke meget, der er overlagt til tilfældigheder. Der er styr på alt. Miljø, dyrevelfærd, foder, økonomi, arbejdsgange. De gårde vi besøgte var i hvert fald godt kørende. Det så ud til at der var styr på det. Jeg så ikke noget, som jeg fandt skræmmende.

Det fede var jo, at se mine kære elever i landbruget. De mødte en verden som var meget anderledes, end den de kom fra. Der var pludselig langt til kammeraterne, til Netto, til tanken. Der lugtede ude i stalden, dyrene skreg, der var ulækkert. Ja, men det var jo ikke kun dårlige ting. Eleverne fik jo også lov til at prøve nogle ting, som jeg ikke vidste noget om. Måske kørte de traktor og andre maskiner.

Eating

Måske vil mine elever ikke indrømme det, men jeg tror faktisk, at de havde en god uge. Fordi eleverne får prøvet nogle grænser af, finder ud af noget om dem selv, deres grænser, de prøver at stå på egne ben. Det er jo en fantastisk oplevelse, som er svært at give eleverne i folkeskolen. Så jeg kan kun anbefale landbrugspraktik.

Ja, det kan sgu’ være meget hyggeligt derude på landet.

Dette indlæg blev udgivet i Danmark, Den danske folkeskole og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.