DR og skolerne

Hvorfor vil DR kåre Danmarks klammeste skole? Selvfølgelig for at sætte fokus på den stand de offentlige bygninger er i op til kommunalvalget, men alligevel. Det er rigtigt, at mange skoler lider under manglende vedligeholdelse, ulækre toiletter osv. En årsag er selvfølgelig manglende vedligeholdelse, men en anden årsag er jo brugerne. Et toilet er jo ikke klamt, hvis det bliver rengjort hver dag, og brugerne ellers benytter det ordentligt. Det sidste kan jo være et problem.

De danske elever vil gerne bedømme skolerne, men eleverne glemmer måske deres egen rolle. Det er virkelig mange elever, der ikke behandler tingene ordentligt. På den skole, hvor jeg arbejder, har vi lige fået renoveret bygningerne, fået nye toiletter osv. Men eleverne ødelægger borde, stole, skriver på væggene, smider papir over det hele på toiletterne, tisser ved siden af og så er det altså svært at holde skole pæn.

Jeg håber bare, at DR er klar over dette, og vil sortere i de billeder de vil modtage. At de billeder de viser, faktisk er ting som er manglende vedligeholdelse og ikke bare vandalisme.

Og så synes jeg, at det er et nemt emne at tage op. Hvem kan være uenig i, at bygningerne, hvor vi sender børnene, de ældre, de syge hen, skal være i orden?

Dette indlæg blev udgivet i Den danske folkeskole, Tanker fra lænestolen og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.