Lene siger…

Trætheden er voldsom, men jeg bliver lige nødt til at skrive en lille kommentar, når Lene Espersen udtaler følgende:

Danskerne har for meget fokus på sig selv og for lidt på fællesskabet. Jeg oplever et værdiskred, hvor vi glemmer at være noget for hinanden, hvor det hele handler om os selv. Det er som om, man kun tænker på, hvad man selv kan få ud af det, i stedet for at tænke på, hvordan man kan være en aktiv borger i et fællesskab.

På Berlingske.dk kan man læse videre:

 Lene Espersen erkender, at det her næppe er noget, hun kan lovgive om i Folketinget, ikke desto mindre er det hende magtpåliggende at få gjort op med det kultur, der ifølge den konservative partileder er blevet en »sms- og internetkultur, hvor det hele handler om migselv og migselv«.

Jeg finder Lenes udtalelser lidt morsomme, da den regering hun er en del af i den grad har været medvirkende til dette værdiskred hun omtaler. Selvfølgelig er det ikke et område man kan lovgive på, men man kan sende en masse signaler. Er det ikke regeringen der har haft et kæmpe fokus på den enkelte og hvilke rettigheder den enkelte havde. Det store fokus på den høje skat og at vi bare skal ha’ mere, gør også folk mere ego.

Hun skal ikke bare give sms- og internetkulturen skylden – det er for nemt, men hun bør heller sætte sig ned og kigge på om de signaler som hun har udsendt ikke har medvirket til denne egoisme. Det tror jeg nemlig.

Hvis man som politiker har et fokus på fællesskabet fremfor individet, så vil det også smitte af på befolkningen. Og særligt, hvis Lene E. udviser større respekt for fællesskabet.

Dette indlæg blev udgivet i Politik og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.