Skal man altid kunne svare på, hvorfor man gør, som man gør? Eller er det i orden at sige, at man gjorde det for sjov? Lige nu er jeg dog blevet ramt af en tanke, der hedder at hvis det bare er for sjov, hvorfor så egentlig gøre det? Hvis det ikke har noget særligt formål.
Sidder nemlig og tænker på, om mine handlinger har noget at gøre med frygten for at blive ensom, og at jeg derfor opsøger mennesker bare for underholdningens skyld. Sådan skal det jo ikke være. Jeg skal jo opsøge mennesker, fordi de mennesker har en betydning for mig. Det skal ikke bare være for sjov.
Eller….
Sjov og underholdning er vel også et formål i sig selv….