Pas nu på!

Som lærer i den danske folkeskole, så skal man lægge øre til mange ting. Heldigvis er mange af disse ting positive, og bringer smilet frem hos læreren. En gang i mellem sker der ting, som ikke burde ske. En lærer bliver sur, gør ting som man øjeblikket efter fortryder, men skaden er sket.

Forældre bliver sure, og man må som lærer tage de konsekvenser det nu medfører. Den er ikke så meget længere.

Det som er mit spørgsmål er bare, hvor meget skal vi finde os i? Skal vi finde os I, at blive slået, sparket, kaldt alverdens navne osv? Nej, selvfølgelig skal vi ikke det, men hvilke handlemuligheder er det lige skolen har? Bortvisning er den strengste straf skolen har.

Vi skal passe på, at det ikke ender med, at eleverne sidder med alt magten, kan gøre tingene ustraffet, mens en lærer som overtræder en regel må tage den fulde konsekvens.

Jeg skal da indrømme, at elev ikke skal kalde mig en idiot uden, at de selv kan blive kaldt det. Jeg ved selvfølgelig godt, at jeg er den voksne, rollemodellen osv, og derfor ikke skal optrappe konflikten, men for mig er det også vigtigt at vise eleverne, at ting altså har konsekvenser. Det gør eleverne mere rustet til samfundet uden for skolen, hvor der er konsekvenser med det samme.

Dette indlæg blev udgivet i Tanker fra lænestolen og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.