Blah…blah…blah og alligevel fedt

Den sidste uge, inden min ferie starter, skal snart til at begynde. Lige nu glæder jeg mig til ferien, men ikke særligt meget til julen. Lige nu har jeg mest lyst til at sidde under et tæppe og læse bøger, hvor jeg kan glemme lidt.

Det er nu ikke fordi jeg har ting, der glemmes, men det er bare en god måde at slappe af på. Men desværre så skulle det ikke undre mig, at jeg ville blive alt for rastløs til at sidde og læse i 14 dage, men det ville nu være fedt.

Weekenden har været god og afslappende. Jeg var ude og besøge en ven i fredags, og da jeg satte mig i bilen kunne jeg ikke helt slippe tanken om, at det var utroligt så meget jeg kan snakke. Og selv om det først er fornyligt at snakken er blevet genoptaget med min ven, så er det utroligt fedt snakken bare går derud af. Det er som om, at den aldrig har været sat på pause.

Jeg ville måske godt glemme, at jeg brugte 1½ time på at lege taxi for min søster natten til lørdag. Men jeg gør det nu gerne igen.

Lørdag stod den på Fifa. Der blev spillet sådan ca. 20 kampe mellem Liverpool og Arsenal. Det fede er jo, at kampene er meget tætte, så de kan falde ud til begge sider. Jeg tabte desværre finalekampen. Så trist, vred og ondt i tommelfingeren tog jeg hjem.

I dag søndag har jeg kastet mig ud i flytte lidt rundt på tingene i min lejlighed, samt at smide ting ud. Jeg er ikke færdig endnu. Jeg skal i gang med at kigge tøjbunkerne igennem og se, hvad der skal ud af lejligheden.

Hmm, men jeg må nok hellere finde julehumøret frem.

Dette indlæg blev udgivet i Blah...blah... og tagget . Bogmærk permalinket.

En Kommentar til Blah…blah…blah og alligevel fedt

  1. Søster skriver:

    Tak for turen :-) det var STORT af dig :-)