Det sker, at jeg bliver bange for at glemme. Glemme alle de gode oplevelser, de gode mennesker. Det er endnu værre, når menneskerne ikke længere er her for at minde mig om, at de ikke må glemmes.
Det er min mors fødselsdag i dag, på Fandens fødselsdag, men hun er her ikke til at huske mig på dagen og hende. Og i min hverdag, hvor tankerne er fyldt op af meget andet, så glemmer jeg minderne. Tankerne ramte mig først til aften, hvor det virkelig gik op for mig at det var hendes fødselsdag. Ikke fordi jeg ønsker at holde meget fast i minderne, men det er vel en dag som i dag, at jeg netop skal tænke på hende. Men tankerne har været fyldt om med geografi og om jeg fik billetter til Coldplay.
Nu sidder jeg tilbage med en grim tanke. Tænk, hvis jeg glemmer det et år? Hvad har jeg så tilbage? Eller er jeg fuldstændig uden af sorgen, når jeg nu har glemt hende totalt.
Der er nu nogle minder som jeg gerne vil holde fast i.
