Jeg skal altid gøre tingene i sidste øjeblik, det skulle jeg også i går. Netop på den dag, hvor firmaets julefrokost skulle stå.
Alt for sent kom jeg ned på vaskeriet, der var ca. 2 timer til julefrokosten skulle begynde, men mine mellemtider så fine ud. Lige indtil at den ene vaskemaskine ikke ville stoppe. Den vaskede og vaskede og vaskede og vaskede, og da kl. var 16 og den var kommet halvvejs begyndte jeg at blive lidt presset. I maskinen lå alle mine bukser. Det var på det tidspunkt, at jeg begyndte at trykke desperat på nødstop.
Endelig stoppede maskinen, og jeg kunne komme videre i processen. Mine bukser fik lige 7 minutter i tørretumbleren, men der var intet at gøre. De kunne ikke blive tørre til at jeg kunne have dem på til julefrokosten. På nuværende tidspunkt var jeg ret presset. Og da der var 12 minutter til at julefrokosten skulle begynde og jeg stadig manglede badet blev jeg lige en tand mere presset.
Men jeg kom derud med pumpende hjerte og stress. Og da alle de gode pladser var taget, så var filmen sgu’ ved at knække. Jeg blev i hvert fald nødt til at gå lidt rundt og trække vejret inden jeg fik en plads, og det var en god plads. Og der blev grinet meget af mig over min stress, men jeg kunne faktisk ikke få det ud af kroppen. Hjertet pumpede endnu lidt for stærkt.
Heldigvis har jeg nogle gode kollegaer, som med en god blanding af humor og omsorg tog sig af mig. Hjertet kom i hvert fald ned i et normalt tempo, og det endte med at blive en god aften, hvor jeg morede mig fantastisk.
Så det endte nu med, at jeg omfavnede verden!
