Jeg har igennem de sidste mange år kommet på et vaskeri i Nordvest. På vaskeriet sad Lili. Hun sad der altid og holdte øje med, at kunderne nu gjorde som de skulle. Hun havde altid de seneste historier om kvarteret, særligt alle de dårlige, om narkomaner, voldsmænd og tyveknægte. Eller om hendes syge søn, som hele tiden blev overfaldet. Hun fortalte om alle de mærkelige og sjove mennesker som kom på vaskeriet.
Hun var efter én, hvis man ikke pakkede tøjet pænt i centrifugen eller hvis der kom nogle som bare ville tørre. Nej, nej, dem som havde vasket skulle fandeme også ha’ lov at tørre tøjet. Hun skabte faktisk noget tryghed på det vaskeri.
I dag da jeg ville vaske tøj var hun væk, væk for altid. Det var sgu’ alligevel lidt mærkeligt.
