Jeg er lidt træt af min hjerne i dag. Jeg har heller ikke i dag lavet så meget, men det betyder jo at min hjerne åbenbart tager over og vil sætte dagsordenen. Jeg begynder at tænke over ting, som jeg på ingen måde har indflydelse eller kan gøre noget ved. Min hjerne skaber nærmest problemer for mig, som jeg går og tænker over, jeg bliver sur på mig selv. Så i dag har jeg været i et skønt selv-hader-humør. Jep, det er sgu’ så opløftende.
Heldigvis er mit jeg-hader-mig-i-dag-humør ikke værre end jeg kan sige til mig selv, at der intet kommer ud af det. At jeg må droppe tankerne og komme videre. Det har faktisk hjulpet lidt. Og måske har opvasken hjulpet. Så kunne jeg i hvert fald hade den.
