Der er sket noget helt utroligt. Det er et lille påskemirakel. Mit forsikringsselskab ringede tidligere i dag, de havde faktisk læst mit tidligere indlæg om at de skulle give mig en ny bil. De mente faktisk, at det var en utrolig god idé. De ville dog ikke give mig en ny bil, men en af ældre dato.
De har simpelthen foræret mig en Buick Electra fra 1968. En 6 meter lang cruise-mobile. Jeg må indrømme, at jeg faldt ned af lænestolen, da de fortalte, at det var med chauffør. Jeg faldt på mine knæ og takkede, hvem der nu var at takke.
Og selvfølgelig skulle jeg ud og køre, eller cruise, som det officielt hedder, når bilen er mere end 5,60 meter lang. Det blev til en tur til Langelinje, men bilens varme lokkede, så det blev ikke til meget kiggeri på vandet. Videre igennem de københavnske gader. Supermodeller kastede sig ind foran bilen – de ville bare med. Måske var det motorlyden der gjorde dem vilde, måske var det mig, måske var det bilen – jeg ved det ikke, men det var alligevel meget sjovt at sidde på bagsædet med tre supermodeller, der gerne ville kysse. Stort, stort…
Brølet fra motoren døde ud, Ulrik prikkede til mig. Mine dagdrømme fløj bort med langsomme vingeslag, og virkeligheden vendte tilbage alt for hurtigt…
Det var en rigtig hyggelig aften. Glæder mig til vejret bliver bedre hvis økonomien tillader mig at beholde hende frk. Electra