Jeg må indrømme, at jeg godt kan lide at snakke med mine elever.Man får altid lige lidt ekstra at vide, hvis man bruger lidt tid på dem. Det er samtidigt også sjovt at lave lidt fis med dem. Og endnu sjovere den anden vej. Nemlig hvis eleverne kan lave lidt sjov med mig.
I dag drillede de mig. Jeg måtte ikke komme ind på skolen. På tidspunkt ville jeg lige sætte i fuld galop hen mod en anden dør. Jeg havde et godt forspring. På vej mod døren skulle jeg lige ned af et trin. Jeg kom nærmest flyvende udover dette trin, og i det jeg satte den ene fod i jorden for at løbe videre, gik det op for mig. Jeg havde fået overbalance, om lidt ville jeg falde. Jeg havde lige det problem, at jeg havde et glas i min brystlomme, så jeg ville helst ikke lande på den side. Pludselig gik det stærkt – jeg styrtede. Jeg slog mit knæ, og mine ribben kan godt mærke at de landede på min arm. Nu er jeg ikke helt let.
Mine elevernes reaktion var nærmest chok. De sagde hurtigt undskyld, og ville gå med det samme. Jeg måtte lige stoppe dem og fortælle, at det bare var et uheld. Og det ikke var deres skyld. Jeg gik lidt og grinede af det. Jeg kommer i hvert fald til det senere.
Kære Tage…
Øhm, jeg undrer mig over dit fald….faldt du virkelig for eleverne….??? Eller som man vil sige i Australien…”Hope you had a nice trip, you forgot to send me a postcard”…..