Jeg har skrevet handlingsplanen færdig. Jeg håber, at den hjælper min elev. Problemet i dagens Danmark er jo netop, at handlingsplanen ikke er nok til at eleven faktisk får støtte. Nu skal psykologen kigger på papirerne, han/hun skal indstille noget til politikerne, som endelig skal tage stilling til om der skal bruges penge og tid på eleven. I mellemtiden har eleven helt sikkert fået det dårligere. Det er desværre et meget tungt system.
Det værste der faktisk kan ske for udsatte elever i folkeskolen, er når der går politik i den. Når beslutninger pludselig bliver lavet om fordi, der ikke er penge nok. Det er selvfølgelig ikke svaret, der bliver sagt højt, men det er som regel sådan at det er. Det er ikke nemt at være elev i specialundervisningen i dag.
Er der ikke nogen lovmæssige tidsfrister der skal overholdes? I så fald, så er det jo et rigtig godt udgangspunkt for at udtænke et lille sideprojekt, og når man har fået styr på tingene, så kan man ringe til forvaltnigen med god samvittighed, vide hvilke folk man skal spørge efter, og ramme der hvor det gør en forskel.
Men sideprojekter har det jo med at tage tid, og hvis man ikke får bevilget timer til det skal man alliere sig med nogen ildsjæle – hvilket jo heller ikke ligefrem hænger på træerne (måske man kan koordinere noget via www?).. Det eneste tidspunkt jeg har kunnet udføre sådan et projekt var i min studie-tid (dog over et anderledes emne). Så kan man jo tænke lidt over den!
Guderne skal vide, at jeg forstår dig så udemærket! Det er et bøvlet system, hvor selv de mest indlysende beslutninger trækkes uhørt lææææænge..
Rolf