Måske forstår jeg ikke mine pige-elever særligt godt, ellers tror de, at de er meget voksne og kan klare alting selv. I dag havde jeg en diskussion med nogle af pigerne om, jeg skulle blande mig i, at drengene tog pigerne på brysterne. Jeg blander mig, men de argumenterede for, at de nok selv skulle klare den. Nogle kan godt sige fra, men ikke alle.
Pigerne fortalte om situationer, hvor de havde sagt fra, men drengene er da ikke stoppet endnu. Hvordan kan de overhovedet acceptere, at drengene tager på dem? Måske er det bare mig, som er håbløs gammeldags?
Mon de overhovedet forstår, hvad det er de har gang i? Selvfølgelig skal man ikke hæmme dem i deres seksuelle udvikling, men det er meget vigtigt, at de får et naturligt forhold til det modsatte køn i stedet for en pornoattitude. Og det er nu meget vigtigt, at pigerne allerede nu kan sige NEJ og at drengene kan forstå det.