‘Det var bare for sjov’ hører jeg tit på jobbet. Nu er det kommet i medierne. Dødstrusler sagt på bagsædet af en bil, måske med et smil på læben, og nu er alle oppe at køre. Akkari har ikke været så heldig i dag, men man kan sige, at han ikke er bleg for at indrømme og beklage sine udtalelser. Det er meget forkert at sige sådanne ting, men også lidt menneskeligt. Jeg er da glad for, at der ikke er skjult kamera på mit lærerværelse. Det er ikke altid, vi taler pænt om eleverne. Det er måde at komme ud med opbyggede frustrationer. Men selvfølgelig skal man aldrig ønske sin værste fjende død, ikke engang for sjov.
Men jeg kom alligevel til at grine da jeg læste på dr.dk. Anders Fogh var rystet, hvilket er forståligt nok, men så sagde han dette:
Jeg går ud fra som en selvfølge, at det er noget, politiet vil undersøge, siger Anders Fogh Rasmussen.
Han henviser i den forbindelse til, at ytringsfriheden i Danmark ikke er uden grænser.
Ok, så ytringfriheden har grænser i Danmark. Det skulle man ellers ikke tro, sådan som debatten har raset på det seneste.
Jamen Akkari har da lidt ret. Vi har tradition for grovkornet humor, ironi, sarkasme og den slags.
Men trusler på livet er noget andet.
Nu vil jeg ikke påstå, at jeg kan vurdere om det var en spøg eller en trussel, men i begge tilfælde sætter det noget i perspektiv.
Hvis det er en trussel – så er Akkari gal og skal straffes.
Hvis det er en spøg, så viser det, at Akkari godt forstår grove krænkende spøgefuldheder – hvormed han ligesom annulerer den protest mod JP tegningerne han har gjort sig selv til talsmand for.