Jeg har tidligere skrevet om Henrik Nøbbe, som mistede livet i Irak. Der er mange som har efterladt kommentarer til det indlæg. Kommentarer som har gjort Henrik Nøbbe lidt mere nærværende i mit liv. Jeg kendte ham overhovedet ikke, men kommentarerne har gjort mig opmærksom på, at han var højt elsket og respekteret.
I går da jeg var i Aarhus, til koncert, gik vi forbi Aarhus Akademi, hvor det var Nøbbes plan at søge hen efter hans ophold i Irak. Da jeg så bygningen kom jeg til at tænke på alle kommentarerne, og på at Henrik Nøbbe aldrig nåede at starte på HF. Krig er sgu’ spild af menneskeliv og ressourcer. Tabet af Henrik Nøbbes liv kom tættere på, og igen blev jeg opmærksom på, at vi aldrig må glemme dem, som har givet alt for Danmark.
Jeg prøvede at forklare min søster det, men jeg tror ikke helt hun forstod.
