Efter et par timers søvn måtte jeg op og tjekke de forskellige anmeldelser og nyheder omkring koncerten i Aarhus med Metallica. For mig en stor koncert med ganske glimrende lyd, i hvert fald der, hvor jeg stod. Det eneste minus ved koncerten var nok højtalertårnet, som var placeret dårligt, så man ikke kunne se så meget, hvis man stod lige for scenen.
Anmelderne er dog ikke glade for koncerten. Anmeldelserne er ok, men der er også negativ omtale. At Lars Ulrich hang på trommerne, at det var lidt kedeligt i perioder, men jeg kunne ikke være mere uenig. Metallica leverede varen, hvis jeg skulle skrive en anmeldelse. Måske er det fordi, anmelderne ikke kender alle numrene og måske hellere vil høre Volbeat fordi de lige nu bliver spillet i radioen.
Så er der den berømte strømafbrydelse. I TV2 nyhederne var der interview med flere som brokkede sig over den manglede lyd. Giv dog lige bandet en chance. Det så ud til at de brokkede sig under strømafbrydelsen, og der var man selvfølgelig plaget af en form for usikkerhed. Jeg ville gerne høre de interviewede om de stadig var sure efter koncerten . Jeg tvivler.
Mest skuffede har det været at læse om 3 anholdelser for vold. Det er trist, at folk skal gå til koncert for at slås. Men jeg kunne da godt fornemme, at jyderne vil have mere plads omkring sig. De var ikke så tolerante, når koncertgængerne gik tæt. Det skyldes nok, at mange af deltagerne er vant til mere plads omkring sig i det daglige.
Jeg synes nu, at det var en super koncert. At anmelderne ikke er enige med mig er jeg da ked af, men hvis de stået bag en høj fyr under hele koncerten, så kan jeg da godt forstå, at de er blevet lidt negative. De skal bare spise lidt humørpiller næste gang, så skal de nok bliver gladere. Der er i hvert fald ingen grund til at være trist til en Metallica-koncert.
Enig