Demolition Man

I 1993 kom der en film med Stallone, der hed ‘Demolition Man’. Filmen handlede om, at Stallone, som var frosset ned, skulle fange en forbryder. Intet nyt i det. I filmen bliver samfundet beskrevet som perfekt, alt var ordentligt. Der var kun pæne mennesker på gaden, der var pænt over alt, menneskerne sagde ikke grimme ting hinanden, alt var perfekt. I hvert fald på overfladen. Under byen levede nemlig alle de skæve personer og alle de grimme mennesker i en beskidt, men mere fri, verden.

Jeg kunne godt frygte, at Danmark er ved at udvikle sig til sådan et samfund. Hvor alt er pænt, hvor samfundet bliver delt op i to. I en stor ensrettet gruppe og en lille fri gruppe. Sådan skal det ikke være. Problemet er bare, hvor de alternative skal søge hen, nu hvor Ungeren er revet ned og Christiania er ved at blive normaliseret. Skal de ned i kloakkerne? Det var der nok mange der gerne så, men er det sådan et samfund vi ønsker? Jeg gør i hvert fald ikke.

Dette indlæg blev udgivet i Kultur, Livet. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.