Vennerne

Udgivet den 19. august 2006 af pegefingeren

Kan man stille krav til venner? Og hvilke krav kan man stille? Jeg er nok selv verdensmester i at forsøge at kontrollere mine omgivelser, men hvor jeg dog hader når det sker mod mig.

Dette indlæg blev udgivet i Livet, Tanker fra lænestolen. Bogmærk permalinket.

2 Kommentarer til Vennerne

  1. A skriver:
    19. august 2006 kl. 21:56

    Inden for rimelighedens grænser kan man godt stille krav til sine venner. Naturligvis kommer det helt an på situationen, men generelt mener jeg, at venner udfylder en så betydelig plads i ens liv, at det ikke er helt ved siden af også at forvente et eller andet af dem. Og i det øjeblik man har forventninger, begynder kravene at banke på…

  2. Lommen skriver:
    31. august 2006 kl. 11:04

    Hm… Krav og forventninger er jo bestemt ikke kun noget negativt (selv om man selvfølgelig må lade folk være dem, de nu engang er og lade være med ligefrem at prøve at ændre på dem!) Men jeg synes nu, at krav osse er et udtryk for kærlighed: “Det betyder noget for mig, hvordan du agerer”-agtigt… Man både kan og skal stille krav til sine venner – ligesom de den modsatte vej godt må eksplicitere deres forventninger! Hellere det end at sku’ gå og gætte, hvorfor en eller anden i vennekredsen nu er stødt eller skuffet…!