Fra børn…

Udgivet den 26. december 2008 af pegefingeren

Fra børn og fulde mennesker skal man høre sandheden, er der nogle der siger. De har nok ret i det med børnene og de fulde. Spørgsmålet er så om de skal slippe af sted med deres sandheder eller om det skal have konsekvenser?

Udgivet i Livet | 2 kommentarer

Så det jul igen…

Udgivet den 24. december 2008 af pegefingeren

Julegaverne ligger bag mig, da jeg med tunge skridt går på kirkegården. Jeg vil sige glædelig jul til de afdøde.

Der sidder jeg på bænken og tænker over denne glædelige jul. Der er mange andre, der har besøgt de afdøde, da de ukendtes grav er fyldt med blomster og lys. Solen er på vej ned, og lyset bliver brudt af skyerne.

På bænken sidder jeg, kigger på alle minderne, på afsavnet, og tænker på at dette var en svær tid for mange. Også for mig. Jeg gider virkelig ikke denne jul. Igennem de sidste år er alt blevet vendt på hovedet, basen er forsvundet.

Men ikke nok med det, så har julen for mig altid været en mærkelig tid. Den har altid været forbundet med sorg, da min nu afdøde mor altid gik i stuen og græd over tabet af sin mor, min mormor. Derfor var december aldrig kun julehygge, det var julehygge tilsat død.

Og hjalp det da jeg flyttede væk, begyndte at arbejde. Nej, jeg valgte åbenbart de job, hvor der altid var supertravlt i december. Og når juledagene endelig kom, så skulle jeg stresse rundt til familien.

De senere år har det været ok, men lige i år er juledepressionen virkelig dukket op igen. Denne gang er det hverken julestress, dødelig julehygge, men derimod tankerne om det jeg skal igennem. Det er egentlig ikke juleaften, men derimod i julefrokosten.

Særligt julefrokosten fordi, at snapsen overtager familien og alt det som har med jul at gøre forsvinder i takt med at flaskerne med snaps bliver flere og flere.

Og som ædru er det ikke sjovt at være sammen med talende snapseflasker.

Så jeg må indrømme, at det er svært at finde julestemningen frem i år.

Med det er ikke kun ydre ting, som gør alt dette. Det skyldes mest en indre kamp. Der er noget der er ændret. Jeg har jo altid levet med de talende snapseflasker, så det jeg er jo vant til dem. Det har ikke ændret sig. Det er mig, der har ændret sig. Jeg ser tingene anderledes nu.

Måske er jeg træt af de ting jeg oplever, vil gøre mig fri af dem og gøre de ting jeg har lyst til? Ikke at jeg vil udvikle mig til et ego-svin, men derimod lytte noget mere til mig selv, og træffe beslutninger som er gode for mig. Og selvfølgelig sige fra når andre træffer beslutninger, som ikke er gode for mig.

Det sidste bliver svært, men det er nok det, som skal til før jeg finder julestemningen frem igen.

Flowers at the graveyard

Udgivet i Livet, Tanker fra lænestolen | Tagget | Kommentarer slået fra

Glædelig jul

Udgivet den 23. december 2008 af pegefingeren

Julen står lige foran døren og banker på. Jeg skal til at købe de sidste julegaver, men lysten er ikke stor i år. Men jeg må jo prøve at tage julehumøret på mig, så derfor vil jeg ønske alle læsere af pegefingeren.dk en glædelig jul. Håber at gaverne er gode, at familien opfører sig pænt og forstår dig, at det ikke er snapsen, som taler til julefrokosten og at du ikke skal høre på en masse sandheder fra familien, som du alligevel ikke kan bruge noget.

Merry Christmas

I ønskes alle en glædelig jul.

Udgivet i Livet | Tagget , , | Kommentarer slået fra

Lykken

Udgivet den 21. december 2008 af pegefingeren

Sad og så autograf i går med Anden. Det er jo ikke en hemmelighed at Anden er buddhist, og sagde noget spændende i går. Noget som jeg før har læst om i forbindelse med mine egne studier af buddhismen.

Det som Anden sagde var, at lykken findes i os selv, og at det som forhindrer vores lykke er faktisk også i os selv, eller det er vores hængen fast.

Lige i går ramte de ord hårdt, da jeg er lidt træt af forventninger til mig. Og særligt de forventninger som jeg tror, at omgivelserne har til mig. Kunne jeg gøre mig fri af dem, så ville jeg være  en smule lykkeligere.

Udgivet i Tanker fra lænestolen | En kommentar

Når der ikke er flere unge

Udgivet den 21. december 2008 af pegefingeren

Forleden – det var nok i går – kunne jeg læse at Dansk Folkeparti ikke ville sætte en øvre grænse for, hvor mange soldater der skulle dø i Afghanistan før at Danmark trak sig ud af landet.

Der kan være to årsager til den udmelding. Den ene kunne være en besked til dem, der dræber de danske soldater, at vi danskere ikke har tænkt os at give op i kampen for fred. Hvis man satte tal på, så kunne det være at Taliban virkelig begyndte at myrde løs.

krigikabul

Den anden årsag er nok mest for egen regning, altså min fortolkning af udmeldingen. Nemlig at Dansk Folkeparti ikke vil tabe en krig til islam, da kampen mod islam er den vigtigste værdikamp i verden i dag. Derfor betyder det ikke noget at mange danske soldater dør, da DF mener at de dør for en god sag.Nemlig demokrati og frihed

Men krigen kan fortsætte i mange år endnu, så man bør nok søge andre løsninger end krudt og kugler.

Jeg synes jo bare, at vi som nation bør overveje andre løsninger i Afghanistan end kugler. Det ville i hvert fald vise omverdenen, at demokratiet var stærkt og at der var noget at kæmpe for.

Udgivet i Danmark, Politik | Tagget | Kommentarer slået fra