Pegefingeren

Hmm, jeg kan stadig undre mig lidt over titlen velfærdminister. Det er nu ikke meget velfærd hun skaber.

Karen Jespersen, den føromtalte velfærdminister, vil nu blande sig i bandekonflikten i København. Glædeligt tænker jeg et øjeblik, men da jeg læser videre bliver jeg jo totalt skuffet.

Nej, det handler overhovedet ikke om at hjælpe Københavns kommune, politi og borgere i København. Nej, hendes middel er kontrol af Københavns kommune fordi det hele, ifølge Karen Jespersen, sejler.

Det er meget, meget synd at der nu går politik i den, og Karen Jespersen gør mere ud af at svine overborgmester Ritt til, end faktisk at gøre noget i konflikten mellem banderne. Igen er det borgerne, der bliver taberne.

Det værste er sgu’ alligevel, at Karen Jespersen på den måde forsøger at vaske hendes hænder. Hun kan selvfølgelig prale af en masse lovgivning, som på papiret ser fantastisk ud, men som i virkelighed ikke fungerer fordi, der ikke er tid nok. Den manglende tid gør jo netop, at kommunen netop hele tiden udsætter beslutningen om at handle. Det koster jo penge. Penge som kommunerne ikke har, som følge af regeringens stramme økonomiske politik.

Selvfølgelig kunne Københavns Kommune gøre mere, men så skulle de tage penge fra skoler, børneinstitutioner, plejehjem, men ønsker vi virkelig det?

Men det som egentlig var mit mål med dette indlæg, var jo bare at sige til Ritt og Karen, at der ikke skulle politik i den. Se nu bare at få løst de problemer i fællesskab.