Jeg har fået noget i øjet

En tanke ramte mig forleden dag. Jeg stod i en situation, hvor jeg skulle hjælpe et andet menneske, der ikke var i det bedste humør. Det sker selvfølgelig en gang i mellem. I situationen kunne jeg mærke, at mine tårer ikke var langt væk. Og det mærkelige var sgu’ her, at jeg ikke var personligt involveret i situationen. Det er sgu’ mærkeligt.

Tanken der så ramte mig var, at jeg åbenbart er inden i en rørstrømsk periode, hvor jeg har let til tårer. Det ved jeg da ikke om, jeg er helt tilfreds med. Det begyndte nok omkring min nieces konfirmationstale, hvor jeg skulle sige noget sandt, noget der passede. Der var jeg jo ved at græde bare ved tanken om, at skulle tænke på en konfirmationstale, og denne forbindelse til mine tårerkanaler er åbenbart stadig intakt.

Og jeg frygter det, da der i den kommende tid er nogle situationer, hvor jeg helst ikke skal være i god kontakt med mine følelser.

Udgivet i Livet | Tagget , , , | Kommentarer slået fra

Hvorfor???

Det sker at jeg må tage mig til hovedet. Sommetider gør folk virkelig nogle dumme, dumme ting.

Udgivet i Tanker fra lænestolen | Tagget , | Kommentarer slået fra

Bliv inde

Det er lidt morsomt som ens verden ændrer sig, når man siger ting højt i andres påhør. Det kan være når man siger ‘Ja!’ i kirken eller når tanker man har gået rundt med i et stykke tid pludselig bliver sagt højt. Og når de er sagt højt, så er det ligesom, at bordet fanger.

Nogle gange var det bedre, at det blev inde i hovedet.

Udgivet i Livet | Tagget | 2 kommentarer

Krydserne

Jeg ved endnu ikke helt, hvor mine krydser ender….

Jeg har overhovedet ikke interesseret mig for denne EU-valgkamp, hvilket jeg jo nok burde. Men jeg finder vel ud af det i stemmeboksen.

Udgivet i Politik | Tagget , , | Kommentarer slået fra

Ynk ynk!!

Det har været en lorteuge, hvis jeg skal være ærlig. Jeg har ikke været på toppen i ugen, vi nu er på vej ud af. Først slog min gigt til, og nu er jeg ramt af hold i nakken. Det gider jeg ikke – jeg vil være frisk.

Det værste er nu alligevel, at det påvirker mit humør, og meget typisk mænd, så får jeg ret ondt af mig selv og vil ha’ opmærksomhed fra hele verden. Og føler jeg at jeg få opmærksomheden. Næh, men det gør jeg jo.

Jeg må nok hellere glemme min dårligdom og begynde at tænke på det EU-valg og tronfølgeloven.

Udgivet i Blah...blah... | Tagget , , | Kommentarer slået fra