Mere øv!

Jeg er syg i dag. Det er øv!

Udgivet i Tanker fra lænestolen | Kommentarer slået fra

2. sektion

9725-23675.jpgTidligere i dag så jeg noget af Deadline 2. sektion på DR2. Der var noget interessant. Det var lidt interessant det som jeg så. Det handlede om populærkulturen versus finkulturen. Forskellen mellem de to kulturformer er, at finkulturen kræver stor viden på mange områder for at blive en del af den, imens populærkulturen forsøger nedbryde så den tiltaler flest mulige. Det handlede selvfølgelig om, at populærkulturen var blevet en salgsvare, som skulle ud til helst mulige. Det betyder også, at denne form for kultur skal være så ufarlig som overhovedet muligt. En farlig kultur sælger ikke særligt godt. Tænk bare på Muhammed-sagen. Kan ses både fra et dansk og et muslimsk synspunkt.

Det er jo problematisk, hvis den kultur vi modtager kræver, at blodet i hjernen ikke løber lidt hurtigere. Jeg ønsker ikke selv en kultur, som kræver at jeg kender Bibelen, kan tale latin, kende samtlige fysiske love og den samlede idéhistorie, men kulturen må gerne, den skal helst, udfordre os mennesker. Hvis den ikke gør det så bliver vi en grå masse, der kun arbejder og tænker på hvor mange penge, der står på bankkontoen. Og det ville være en trist verden.

Udgivet i Tanker fra lænestolen | Kommentarer slået fra

Friheden

Statue-of-Liberty-1.jpgFrihed for mig handler om det frie valg til at handle anderledes. Mit frie valg må selvfølgelig ikke gå ud over andres frie valg. Baggrunden for mit valg skal være baseret på reflektion, og argumentationen er vejen, hvis jeg skal forklare mig til andre.

Derfor kan jeg godt blive lidt trist, når jeg læser andre blogs, som har masser af argumenterer for det ene og det andet, men de glemmer de andres ret til at træffe frie valg. Jeg har set mange blogs som nedgører andre, fordi de ikke tænker som personen bag bloggen. De anklager til højre og venstre folk for ikke at ville friheden. Så er det jeg spørger mig selv. Hvordan kan det være, at disse bloggere, som tror så meget på friheden, angriber og nedgører andre, der tænker anderledes? Er det fordi de kun vil høre deres version af sandheden? For hvis det er det, så har de jo selv givet køb på friheden og demokratiet. Baggrunden er, at kommer der kun en version af sandheden, så mister vi også friheden og demokratiet. Derfor er det vigtigt, at alle bliver hørt, og at man bruger sin argumentation til at fortælle sine modstandere i debatten, at de tager fejl.

Baggrunden for dette skriveri er debatten om DR2-studieværten som bærer tørklæde. Flere kvindegrupper udtaler, at tørklædet er et udtryk for en mandekultur, som dominerer over kvinden. I mange tilfælde har disse kvindegrupper ret. Så bliver tørklædet påført kvinden uden, at hun har truffet valget. Dette er selvfølgelig meget beklageligt. Men kunne det også tænkes, at der i Danmark, findes muslimske kvinder som tager tørklædet på ud fra bevidste valg? Som faktisk kan argumentere for deres sag? Det tror jeg, der gør. Disse kvinder har også det frie valg.
Problemet med det muslimske tørklæde er, at mange mener, at det er et udtryk for undertrykkelse af kvinden, hvilket i mange tilfælde er korrekt, men vi bliver nødt til at acceptere, at nogle kvinder selv vælger at gå med dette tørklæde fordi de vil. Den frihed har de vel?

Jeg ved selvfølgelig godt, at mange muslimske kvinder bliver bedt om at gå med deres tørklæde af deres omgivelser. Dette er problematisk, og det fratager dem selvfølgelig rette til selv at vælge. Dette skal selvfølgelig bekæmpes, men vi bliver altså nødt til at skelne mellem det frie valg og tvang.

Udgivet i Tanker fra lænestolen | Kommentarer slået fra

Øv!!

Jeg har ondt i halsen, og jeg gider ingenting i dag.

Udgivet i Tanker fra lænestolen | Kommentarer slået fra

Blokpolitik

Det var da lidt rart, at danskerne nu endelig er ved at indse, at blokpolitik kun fører til splittelse i samfundet, og ikke skaber det fællesskab som skal skabe et harmonisk land. Hele 69 % mener, ifølge DR Nyheder, at de ønsker en politik, som er mere midtersøgende. For mig handler det mere om, at man prøver at skabe en politik, som ikke river samfundet midt over. Hvor alle er ved forhandlingsbordet, og man prøver at skabe de bedste muligheder for Danmark og indbyggerne i dette land. Jeg så godt, at DF blev kørt ud på et sidespor, men skal den førte politik skabe et støre fællesskab, så bliver vi også nødt til at have dem ved forhandlingsbordet. Problemet med DF i dag, er at de er alt for dominerende i dansk politik.

Men det bliver lidt sjovt og se om Fogh, på baggrund af denne undersøgelse, begynder et bredre samarbejde med de andre partier, fordi han så gerne vil blive siddende på magten.

Udgivet i Tanker fra lænestolen | Kommentarer slået fra