Tidligere i dag så jeg noget af Deadline 2. sektion på DR2. Der var noget interessant. Det var lidt interessant det som jeg så. Det handlede om populærkulturen versus finkulturen. Forskellen mellem de to kulturformer er, at finkulturen kræver stor viden på mange områder for at blive en del af den, imens populærkulturen forsøger nedbryde så den tiltaler flest mulige. Det handlede selvfølgelig om, at populærkulturen var blevet en salgsvare, som skulle ud til helst mulige. Det betyder også, at denne form for kultur skal være så ufarlig som overhovedet muligt. En farlig kultur sælger ikke særligt godt. Tænk bare på Muhammed-sagen. Kan ses både fra et dansk og et muslimsk synspunkt.
Det er jo problematisk, hvis den kultur vi modtager kræver, at blodet i hjernen ikke løber lidt hurtigere. Jeg ønsker ikke selv en kultur, som kræver at jeg kender Bibelen, kan tale latin, kende samtlige fysiske love og den samlede idéhistorie, men kulturen må gerne, den skal helst, udfordre os mennesker. Hvis den ikke gør det så bliver vi en grå masse, der kun arbejder og tænker på hvor mange penge, der står på bankkontoen. Og det ville være en trist verden.
