Dagens triste nyhed om, at Fogh mener at DF er fremtiden, er i mit univers alligevel blevet overgået af en historie, der er lidt mærkeligt.
Et norsk skib er ude at sejle og lige pludselig finder de en mand på en tømmerflåde. Der havde han siddet et par dage. Det er alligevel en lidt sjov historie. Hvad fanden laver man på en tømmerflåde mellem Norge og Danmark? Er han virkelig blevet smidt af et skib? Så må han da være ret dum siden man smider ham overbord. Eller er han sejlet fra Norge på en tømmerflåde i håb om at komme til USA? Jeg ved det ikke, men det er alligevel lidt spændende at finde ud af baggrunden om, hvorfor man befinder sig på en tømmerflåde mellem Norge og Danmark. Jeg kan nærmest allerede forstille mig en dokumentar på DR2. Meget mærkeligt er det.
med om skolen kun skulle tage sig af sit kerneområde, nemlig undervisning, eller om den også skulle tage hensyn til den enkelte. Min kollega mente nemlig ikke at skolen skulle tage sig af skilsmissebørn, besværlige unger osv. Havde et barn problemer, så var det forældrenes problem. Og det er selvfølgelig forældrenes ansvar, men i dagens Danmark er der desværre mange forældre som ikke lever op til det ansvar, og hvad gør skolen så? Senere da vores inspektør kom forbi havde han da også den kommentar at skolen med den nye folkeskolelov skal gøre forældrene mere opmærksom på deres ansvar. Det evige spørgsmål er stadig hvad skolen gør med dem, som ikke lever op til dette ansvar? Jeg ved det ikke lige, men politikerne har vel svaret.
Hvad laver man på denne sidste påskedag. Jo, man tager da ud i det blå. He, he - skulle mødes med en kær ven, som åbenbart elsker at køre i bil. Derfor kørte vi ud i det blå. Speederen i bund, og pludselig var vi i Helsingør. Det er lang tid siden, at jeg har været der. Kronborg så jo helt anderledes ud. Jeg troede, at det var rødt. Vi gik lidt rundt i regnen, snakkede og pludselig så vi nærmest døden i øjene. Nej, Holger Danske var ikke vågnet, men derimod så vi en fugl. Jeg så nemlig ved kommunegrænsen et skilt, som advarede om fugleinfluenza, og der foran os stod en fugl. Den var ikke død, men hostede den ikke lidt? Vi løb, lavede nogle drabelige øvelser, fx rullefald, og slap af sted. Jeg tror altså ikke vi bliver syge.
Strandpark. Det bliver vildt derude, hvis sommeren bliver god. I dag var det altså for koldt til at bade. Selv om store pengebeløb blev tilbudt var der altså ingen som ville smide tøjet og springe i det kolde vand.
Damn, nu varer det ikke længe. Ferien er forbi, og jeg skal tilbage på arbejde. Lige nu gider jeg ikke, men jeg er sikker på, at det er glemt i morgen, når jeg har mødt mine elever. Så er det alligevel meget sjovt at arbejde. Men udsigten til at vækkeuret ringer i morgen kl. 6.30 er M E G E T skræmmende.