Pegefingeren

I disse dage, hvor solen skinner højt og hvor alle sveder bare lidt, så har jeg fundet et sted, hvor jeg kan slappe lidt af i skyggen med en bog. Stedet er Emdrup sø, på en bænk. Der sidder jeg, læsende og lyttende. For der sker alligevel mange ting, hvis man lige slår øjne og ører op. Dog er det ikke altid lige rare ting jeg ser. Nu har jeg jo en vane for at se de dårlige ting først.

I dag blev jeg sgu’ lidt trist. Jeg må snart sygemelde mig med en kronisk arbejdsskade. Jeg har meget svært ved at se på børn, som jeg mener lider overlast. I dag, da jeg lige skulle hen til tanken fra min bænk, går jeg forbi 2 voksne og et barn. Der står en åben Smirnoff Ice ved den ene voksne. Jeg tænker mit, ser lidt positivt på tingene ved at forestille mig, at det er manden som drikker. Damen holdte sig nok ædru. Men nej. På vejen tilbage på bænken ser jeg, at begge voksne drikker Ice, jeg kigger på barnet som sender mig et meget trist blik. Jeg tror faktisk, at barnet sidder og græder. Jeg kigger væk og går til min bænk lidt væk. Så blev jeg lidt sur, tænkte hvorfor, tænkte om jeg skulle sige noget, blande mig, men jeg blev ramt af en magtesløs fornemmelse, der sagde hvad skulle det hjælpe. Det skærer i mit hjerte, når jeg ser disse ting.

Desværre bliver mit forhold til alkohol mere og mere åndssvagt pga. disse situationer. Jeg ser alle dårligdommene, og ikke så meget de positive sider, som der kan være.

Jeg må indrømme, at jeg ikke helt kan forstå de personer, som bare hader DR. Nu har DR nemlig igen overrasket mig positivt. Det er lige før, at jeg er glad for at betale min licens. DR har nemlig lavet et tema om folkedrab. Det er nemlig et meget spændende emne. Jeg arbejdede med emnet på seminariet og fandt det interessant. Jeg læste fx en bog af en svensker, som mente at folkedrabet var en del af den europæiske historie. Særlig europæerne var nemlig ret gode til folkedrab. Han remser fx op, hvordan vi myrdede løs i Afrika i slutningen af 1800-tallet.

Selv arbejdede jeg med et fokus omkring situationen i ex-Jugoslavien. Vi skulle vurdere om der blev begået folkedrab i Bosnien.

Ifølge konventionen skal enhver af følgende handlinger, der sker med henblik på enten helt eller delvist at udrydde en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe:
- Dræbe medlemmer af en gruppe
- Forårsager alvorlig fysisk eller psykisk skade på medlemmer af en gruppe
- Forsætligt at påføre gruppen livsvilkår beregnet til at bringe den helt eller delvist til fysisk udslettelse
- Indføre forholdsregler, der har til hensigt at hindre fødsler i en bestemt gruppe
- Med magt at tvinge børn fra en gruppe og over i en anden

Jeg kan huske, at jeg læste en masse bøger om krigen i ex-Jugoslavien og hvilke grusomheder, der blev begået dernede. Dem var der mange af. Men hvis jeg skulle holde de beretninger jeg læste op i mod konventionen om folkedrab, så blev der ikke begået folkedrab. Der blev begået mange drab, men det var ikke for at udrydde en anden befolkning, men derimod for at rense et område for en befolkningsgruppe. Derfor har jeg personligt svært ved at kalde krigen i Bosnien for folkemord ud fra den vedtagne konvention. Derfor kan der godt være enkelte personer, som virkelig ønskede at udrydde andre befolkningsgrupper, men på det overordnede niveau tror jeg ikke, at der lå en plan om at udrydde muslimerne. Serberne ville rense områder i Bosnien, og deres metode var grusomme. Det skal der ikke herske tvivl om.

Folkedrab i Bosnien eller ej, så skete der mange ubehagelige ting i Bosnien, som ikke var set siden 2. verdenskrig, og vi må håbe at de aldrig sker igen.

Problemet er nok, at vi som verdenssamfund ikke gør meget for at forhindre folkedrab. Vi overså problemerne i Rwanda, og der sker ikke meget ved situationen i Darfur. Så jeg håber bare, at DRs tema kan gøre en forskel.