Munden lukket

361520_dont_mess_serie_1.jpgNogle bliver sikkert glade, jeg håber at nogle bliver lettere deprimerede, men der bliver nok lidt stille herinde i den næste uge. Jeg kommer nok ikke meget forbi mit eget hjem, da jeg skal passe hunde for min søster. Sådan er det jo at være lillebror, man bliver sat til alle mulige opgaver. Ja, de mindste har aldrig haft det nemt. Man skulle tror, at ældre søskende kom på kursus i, hvordan man driver sin lillebror/lillesøster til vanvid. Min søster har i hvert fald været på sådan et kursus.

Udgivet i Blah...blah..., Livet | 4 kommentarer

A Keller Wedding

Jeg har været til bryllup hele dagen. Først på Rådhuset, sidenhen til fest på Vesterbro. Super fest, god mad, moderat med taler, kun en sang og god stemning. Det er fantastisk at se to mennesker elske hinanden. Mon det er meningen med det hele?

Det fede var virkelig brudevalsen. Musikken begyndte at spille, brudeparret begyndte at danse, men lige pludselig blev det hele afbrudt af Beastie Boys’ ‘Intergalactic’. Parret begyndte nu med en robotdans, hvorefter de vendte tilbage til valsen. Sådan fortsatte det lidt endnu. Jeg grinede så meget at luften forsvandt og latteren blev til en tør hoste. Men sjovt det var det. Det var virkelig et Keller Wedding.

Aftenen sluttede med nærgående spørgsmål fra en kollega. Den slags er morsomt, at udforske sig selv er altid morsomt. Selv om at jeg lige nu ikke er helt tilfreds med mine svar.

Udgivet i Livet | Kommentarer slået fra

Det tårnhøje helvede

Hvorfor er det, at jeg vil udfordre min frygt for højder. I går var det Rundetårn, i dag Rådhustårnet. 300 trin op mod himmerriget, eller 60 meter op. Og hvilken udsigt. Det er altså fedt at kigge ud over hele København.

taarnet1.jpg

Udgivet i Blah...blah... | Kommentarer slået fra

TV2

Hvorfor skal TV2 gøre det så svært for mig? Jeg ville jo bare se et indslag fra Nyhederne her til aften. Det var meget besværligt, i hvert fald nok til at jeg blev sur.

Udgivet i Blah...blah... | Kommentarer slået fra

Telefonen

Jeg har det meget mærkeligt lige nu. Sidder med en uro i kroppen om, at jeg burde gøre noget. Måske er det lærergenet som gerne vil ha’ at jeg overtager situationen og klarer alt.

Mine telefon ringede for 45 minutter siden. Nummeret kendte jeg ikke, men jeg tager den. En ældre dame spørger efter Henning. Jeg må beklage, at jeg ikke hed Henning. Hun undskylder, men siger at hun sidder og er syg og skal have fat i Henning. Efter et høfligt farvel lægger damen på. Nu er det at lærergenet begynder at hive og flå i mig. Hun var syg – jeg må gøre noget. Jeg overvejede at ringe op, men nej. Henning ordner det nok. Men uroen i kroppen er ikke væk.

Det er ikke altid godt, at ville kontrollere alle situationer. Noget er bare uden for min rækkevidde.

Udgivet i Tanker fra lænestolen | En kommentar