Pegefingeren

Dansk Folkepartis Ungdom (DFU) har startet en ny kampagne om indoktrinering. De mener, at deres medlemmer mobbes i skolerne. Nu opfordrer de os til at tænke selv og sige nej til indoktrinering.

Nu er det ikke kun medlemmer af DFU der mobbes. DFU mobber også lærerne. Jeg fandt lige dette citat skrevet af Kenneth Kristensen, som er landsformand i DFU. Citatet er fra formandens ugebrev den 4. juli 2006. Ugebrevet omhandler den nye historiekanon i folkeskolen.

“Så skal der naturligvis også være lidt for miljøflipperne – som er rigt repræsenteret blandt landets folkeskolelærere – så energikrisen bliver også fluks kanoniseret. Og de højreorienterede folkeskolelærere – i form af de lærere, der stemmer radikalt – tilgodeses med FN’s erklæring om Menneskerettighederne – så er den radikale Bibel også med – , på trods af at FN-erklæringen ud fra en dansk kontekst er og bliver et underligt post factum.”

Hvorfor skal jeg kaldes miljøflipper, og højreorienteret? Ok, Kenneth, hvis du vil have, at din nye kampagne skal tages seriøst, så skal du fremstå som troværdig. Husk, at man ikke skal kaste med sten, når man selv bor i et glashus.

Men tilbage til indoktrineringen. Hov, en historiekanon vil partiet godt have, sikkert også en danskkanon. Er det ikke indoktrinering? Du kommer i hvert fald ikke til at tænke selv, hvis andre vælger emnet for dig? Skal vi tænke selv og ikke påvirke eleverne med bestemte meninger, så skal vi give lærdommen fri. Eleverne skal selv komme frem til deres meninger, holdninger, selv finde deres problemstillinger. Vi, lærerne, skal kun vejlede. Det minder lidt om Sommerhill-skolen, og det gider jeg i hvert fald ikke.

Som tidligere skrevet skal vi lærere give udtryk for vores egen mening og sige det højt. Vi skal samtidig give eleverne andre svarmuligheder. Men det er eleven, der skal træffe valget. At vi udfordrer elevernes holdninger er vel kun godt. Det tvinger dem i hvert fald til at tænke selv.

Der er noget der siger mig, at de i Dansk Folkepartis ungdomsafdeling er lidt børnesure. Der er nemlig ikke nogen, der vil høre efter hvad de siger. De føler sig drillet. Derfor de lavet en ny kampagne, som går imod indoktrinering i skolerne. DFU føler sig nemlig mobbede af lærere og elever.

Det sjove er jo, at DFU kæmper for ytringsfrihed, derfor kan jeg ikke forstå, at den skal fratages en masse mennesker. Og jo, så gør jeg alligevel. Det handler jo om, at DFU på ingen måde ønsker ytringsfrihed, de ønsker kun deres mening. Og det er et problem. Det er sikkert derfor, at de føler sig mobbede. I skolen er der mange meninger og holdninger, og unge mennesker i dag har et menneskesyn som er baseret på respekt overfor andre mennesker. Det er ikke ligefrem det som præger DFU’s debat, altså respekt for andre mennesker og deres meninger. Det gør det heller ikke i denne sag. Det er igen kun DFU’s mening der gælder, alle andre holdninger er forkerte. Det ville være lidt sjovt, hvis eleverne brokkede sig over en lærer, som var medlem af DF. Ville det blive taget seriøst. Jeg tvivler.

Selvfølgelig skal man ikke hjernevaske sine elever, men jeg mener, at det er vigtigt at læreren giver udtryk for sin egen mening. Det skal selvfølgelig siges, og det skal ikke fremstå som sandheden. Ud fra lærerens og de andres elevers mening kan derfor danne egne meninger. Og på den måde lærer eleverne at tænke selv. Man danner sig jo kun egne meninger ved at møde det anderledes.

Problemet for DFU er nok, at der ikke er nogen der tager dem seriøst på skoler og uddannelsesinstitutionerne. Derfor bliver de nødt til gøre opmærksom på dem selv. De ved åbenbart allerede, at de ikke kan komme med politiske argumenter, da ingen hører på dem, derfor bliver de nødt til at synke dybt.

Men kære DFU vil i noget i den demokratiske debat, så kom med de politiske argumenter. Bliver I kritiseret må I ud og argumenterer videre. Det nytte ikke noget at blive børnesure.