ØV!

Øv, jeg har en meget mærkelig følelse i kroppen lige nu. Jeg er lige vågnet, og natten har været plaget af de værste drømme. Jeg har drømt om mennesker, der døde. Det er særligt ubehageligt, når jeg kender personen. Jeg har lyst til at ringe lige nu…

Update: Jeg er rolig nu. Ingen er døde, men det var meget ubehageligt.

Udgivet i Livet | Kommentarer slået fra

Ubehageligt!

Nu er svenskerne jo et folk som holder moralen højt. Derfor er det lidt sjovt, at de viser porno i deres nyhedsudsendelser. De havde glemt, at slukke for Canal+ i baggrunden. Det er sgu’ lidt griner. Der har nok siddet nogle i Sverige og gået helt amok. Men det er altså sjovt. Læs mere på Aftonbladet

ramattack.jpg

Udgivet i Livet | Kommentarer slået fra

Skal det tages seriøst?

banner3.jpg
Dansk Folkepartis Ungdom (DFU) har startet en ny kampagne om indoktrinering. De mener, at deres medlemmer mobbes i skolerne. Nu opfordrer de os til at tænke selv og sige nej til indoktrinering.

Nu er det ikke kun medlemmer af DFU der mobbes. DFU mobber også lærerne. Jeg fandt lige dette citat skrevet af Kenneth Kristensen, som er landsformand i DFU. Citatet er fra formandens ugebrev den 4. juli 2006. Ugebrevet omhandler den nye historiekanon i folkeskolen.

“Så skal der naturligvis også være lidt for miljøflipperne – som er rigt repræsenteret blandt landets folkeskolelærere – så energikrisen bliver også fluks kanoniseret. Og de højreorienterede folkeskolelærere – i form af de lærere, der stemmer radikalt – tilgodeses med FN’s erklæring om Menneskerettighederne – så er den radikale Bibel også med – , på trods af at FN-erklæringen ud fra en dansk kontekst er og bliver et underligt post factum.”

Hvorfor skal jeg kaldes miljøflipper, og højreorienteret? Ok, Kenneth, hvis du vil have, at din nye kampagne skal tages seriøst, så skal du fremstå som troværdig. Husk, at man ikke skal kaste med sten, når man selv bor i et glashus.

Men tilbage til indoktrineringen. Hov, en historiekanon vil partiet godt have, sikkert også en danskkanon. Er det ikke indoktrinering? Du kommer i hvert fald ikke til at tænke selv, hvis andre vælger emnet for dig? Skal vi tænke selv og ikke påvirke eleverne med bestemte meninger, så skal vi give lærdommen fri. Eleverne skal selv komme frem til deres meninger, holdninger, selv finde deres problemstillinger. Vi, lærerne, skal kun vejlede. Det minder lidt om Sommerhill-skolen, og det gider jeg i hvert fald ikke.

Som tidligere skrevet skal vi lærere give udtryk for vores egen mening og sige det højt. Vi skal samtidig give eleverne andre svarmuligheder. Men det er eleven, der skal træffe valget. At vi udfordrer elevernes holdninger er vel kun godt. Det tvinger dem i hvert fald til at tænke selv.

Udgivet i Den danske folkeskole, Tanker fra lænestolen | Kommentarer slået fra

Børnesure!

Der er noget der siger mig, at de i Dansk Folkepartis ungdomsafdeling er lidt børnesure. Der er nemlig ikke nogen, der vil høre efter hvad de siger. De føler sig drillet. Derfor de lavet en ny kampagne, som går imod indoktrinering i skolerne. DFU føler sig nemlig mobbede af lærere og elever.

Det sjove er jo, at DFU kæmper for ytringsfrihed, derfor kan jeg ikke forstå, at den skal fratages en masse mennesker. Og jo, så gør jeg alligevel. Det handler jo om, at DFU på ingen måde ønsker ytringsfrihed, de ønsker kun deres mening. Og det er et problem. Det er sikkert derfor, at de føler sig mobbede. I skolen er der mange meninger og holdninger, og unge mennesker i dag har et menneskesyn som er baseret på respekt overfor andre mennesker. Det er ikke ligefrem det som præger DFU’s debat, altså respekt for andre mennesker og deres meninger. Det gør det heller ikke i denne sag. Det er igen kun DFU’s mening der gælder, alle andre holdninger er forkerte. Det ville være lidt sjovt, hvis eleverne brokkede sig over en lærer, som var medlem af DF. Ville det blive taget seriøst. Jeg tvivler.

Selvfølgelig skal man ikke hjernevaske sine elever, men jeg mener, at det er vigtigt at læreren giver udtryk for sin egen mening. Det skal selvfølgelig siges, og det skal ikke fremstå som sandheden. Ud fra lærerens og de andres elevers mening kan derfor danne egne meninger. Og på den måde lærer eleverne at tænke selv. Man danner sig jo kun egne meninger ved at møde det anderledes.

Problemet for DFU er nok, at der ikke er nogen der tager dem seriøst på skoler og uddannelsesinstitutionerne. Derfor bliver de nødt til gøre opmærksom på dem selv. De ved åbenbart allerede, at de ikke kan komme med politiske argumenter, da ingen hører på dem, derfor bliver de nødt til at synke dybt.

Men kære DFU vil i noget i den demokratiske debat, så kom med de politiske argumenter. Bliver I kritiseret må I ud og argumenterer videre. Det nytte ikke noget at blive børnesure.

Udgivet i Den danske folkeskole, Tanker fra lænestolen | Kommentarer slået fra

Pia og nazisterne

Dannebrogsflag_web.JPGI dag er det kommet frem, at DF’s kredsformænd gerne vil have nazister og andet skidt ind i partiet. Selvfølgelig gør partiet noget. De vil rydde op blandt disse formænd, som er kommet med udtalelserne. Det er godt nok, men er det nok? Mon ikke DF burde kigge sig selv i øjnene og rydde op i partiet. Jeg er nemlig sikker på, at en del medlemmer har sympati for både nazisterne og Dansk Front.

Udgivet i Tanker fra lænestolen | Kommentarer slået fra