Det er meget märkeligt at sidde i Berlin og läse om, at ens by bränder. Hvad er det der sker paa Nörrebro? Hvis de unge virkelig haabede paa sympati fra politikerne, saa har de i hvert fald dummet sig helt vildt. Det er ligeledes problematisk, at de unge holder hele bydelen som gidsel i deres kamp. Hvorfor have et hus i en bydel, hvor ingen vil have dig?
Men det er ikke rart at se, at Nörrebro bränder. Og slet ikke fra Berlin, hvor alt er roligt.
Det er ikke hver dag telefonen ringer, og jeg bliver spurgt om jeg ikke lige kan tage til Berlin i weekenden. Sådan skete det altså i dag, og jeg rejser til Berlin i denne weekend.
Så det meste af dagen er gået med at booke fly og hotel. Jeg indrømme, at det er Østberlin, der trækker mest i mig, så jeg har booket hotel i Prenzlauer Berg. Det er et så fedt kvarter. Nu må jeg hellere pakke, og gøre klar til flyveturen i morgen.
Jeg plejer normalt at gå rundt og fortælle, at jeg ikke bryder mig om rutiner, men alligevel er jeg totalt slave af dem. I går da jeg kom hjem fra arbejde virkede mit net ikke. Panik, ringe rundt til alle. Gør noget!
Heldigvis blev der gjort noget, og mit net er kommet op i dag. Det som jeg opdagede var faktisk at jeg ikke helt vidste, hvad jeg skulle finde på. Alle mine normale rutiner kunne jeg jo ikke bruge til noget. Heldigvis skulle jeg ud og spille musik, men jeg kunne slet ikke finde ud af at forberede mig i går, da mine rutiner læner sig meget op, at jeg kan bruge nettet. Heldigvis kunne læse lidt i avisen.
Jeg må nok hellere til at bryde mine rutiner noget mere. Det virker sundt!
I dag ville hun blive 63 år. Hun nåede det desværre aldrig.
Jeg troede ellers aldrig, at jeg ville skrive om situationen i Irak. Men i dag kom der alligevel en tanke til mig. Tanken kom til mig efter, at jeg havde læst de seneste par dages artikler i Berlingske Tidende om netop krigen i Irak. Det ser virkelig sort ud. Artiklerne blev blandet sammen med de tanker, der er opstået i mit hovedet omkring min påbegyndte læsning af ‘Civilisationernes sammenstød’ (jeg er langtfra færdig med at læse den bog). Bogen budskab er jo, at de næste store konflikter vil finde sted imellem civilisationer og ikke stater.
Krigen i Irak er et godt bud på en konflikt imellem den vestlige og kristne kultur og den muslimske kultur. Måden vi måske løser konflikten er måske ved at træde et skridt tilbage og se på, hvordan den muslimske kultur er indrettet. I den muslimske kultur er der måske en tradition for en stærk mand/ledelse og ikke ligefrem demokrati.
Problemet dernede er måske, at vi forsøge at opbygge et land efter vores regler, men det er folket i Irak slet ikke klar til. De vil have ledelse. De vil ikke have nogle mænd som lige skal finde frem til en løsning, de vil have en løsning. I vesten er vi nok mere vant til at tingene tager tid, der kan klages osv.
Det jeg vil frem til er, at løsningen i konflikten ligger i den irakiske kultur, og deres forståelse af, hvordan man kører et land. Det ville være rart med et demokrati, men jeg tror desværre ikke, at det er muligt lige nu. Irak er ikke parat. Vi løser ikke noget ved at fastholde tanken om et demokrati i Irak, for jeg tvivler på, at det kommer. Måske med tiden, men ikke lige nu.
Det er samtidig en måde at trække sig ud af Irak. Lade dem overtage styret, bare vi får olie. Jeg tror ikke på, at vi kan trække os hjem lige nu, da magttomrummet vil være for stort og landet vil falde ud i den totale kamp om magten.
Men en ting er sikkert. Situationen i Irak er usædvanlig kompliceret, og det bliver ikke mig, der kommer med løsningen.
follow: RSS
