Da jeg tidligt i morges sad og kæmpede med at vågne dukkede min formand og min minister op på skærmen. Godmorgen Danmark havde Anders Bondo Christensen, formand i Danmarks lærerforening, og Bertel Haarder, undervisningsminister, i studiet. Baggrunden var en tale og kronik, som Bertel havde skrevet.
Nu skulle samarbejdet begynde. Vi skal nu vende alt det negative om skolen og fokusere på det positive. Eller som Bertel siger så skal vi kigge på det der virker. Meget positivt. Jeg har læst hans kronik, og jeg må give manden ret i mange ting. Vi skal til at fokusere på det positive, og vi skal blive bedre til at vidensdele. Der er mange ting, som går tabt, når den engagerede lærer stopper. Vi skal blive bedre til at holde fast i de gode ideer. Men vi skal selvfølgelig huske på, at et forløb tilpasset en gruppe ikke nødvendigvis virker på en anden gruppe børn. Alting skal tilpasses. Det er jo ikke naturvidenskab, hvor tingene meget gerne skal blive det samme hver gang. Sådan er det ikke med mennesker.
Det Bertel kommer ind på kalder forskerne evidens. Nemlig at forskere har sat sig ned for at undersøge, hvilke ting der virker i undervisningen. På det overordnede niveau kan det måske godt tænkes, at man kan finde evidens for god undervisning, men der er mange faktorer der spiller ind på den gode undervisning, så jeg tvivler på at man nogensinde finder opskriften. Hvis man gør, så kan en dvd klare undervisningen. Det ville alligevel være trist.
Tilbage til kronikken. Der er nemlig noget som er lidt underholdende ved Bertels kronik. Det er faktisk Bertel selv. Han er nemlig lidt fedterøvsagtig. Sidste år da folkeskoleloven var til høring gjorde lærerforeningen alt hvad der stod i deres magt for, at politikerne skulle høre på foreningens mening, men ingen ville høre efter. Nogen vil mene med god grund. Politikerne afviste alle forsøg på samarbejde omkring folkeskoleloven. Lærerne gik langt for folkeskolen, men ligemeget hjalp det.
Bertels lov og andre vilde ideer kom igennem folketinget. Nu skal loven så i gang med at virke. Her ved Bertel godt, at skal loven blive en succes, så handler det om, at lærerne vil samarbejde. Derfor er Bertel ude på en mindre charmeoffensiv. Nu er vi jo embedsmænd og derfor følger vi selvfølgelig lovens tekst, men jeg tror, at Bertel ved, at skal der komme noget ekstra godt ud af det, skal lærerne føle, at de bliver taget alvorligt. Men Bertel, vi bliver vel ikke taget særligt alvorligt, når du ikke vil høre på vores ideer under udarbejdelsen af loven. Du ville have den lov, det skal der ikke herske tvivl om. Du var ikke villig til at lytte. Nu vil du gerne lytte fordi det handler om, hvordan loven bliver forvaltet. Jeg synes ikke, at det er at blive taget alvorligt. Vi skal jo følge loven, vi har intet valg.
Dog skal det siges til Bertels ros, at det ville være rart, hvis stemningen omkring folkeskolen kunne vende. Så vi netop fik de gode historier frem. Bertel tænker sikkert på dem, hvor den sociale arv ligger knust ved siden af eleven, og hvor eleven har scoret topkarakterer. Men der er mange gode historier at fortælle fra folkeskolen. Historier er nok individuelle, men de kan måske vise, at vi godt kan nogle ting i folkeskolen, både fagligt og socialt.
