Bertel har været en del i medierne de sidste par dage. Han har sagt meget forskelligt, men noget han ikke kan lide er holdninger i lærebøger. Han kritiserer nogle lærebøger for at være lidt for politiske. Det følgende citat er fra en gymnasiebog.
“Dansk Folkeparti har i sin korte historie især fundet en platform i dansk politik på indvandrerspørgsmålet og en nationalistisk profil, der kan appellere til de danskere, der søger tilflugt i drømmen om det nationale fællesskab omkring den svalende Tuborg i kolonihavehuset.” (klippet fra dr.dk)
Personligt synes jeg jo, at citatet er underholdende. Men det handler selvfølgelig om, hvad vi lærer børn og unge. Og kan vi tillade os at præge unge mennesker med en særlig politisk holdning?
Heldigvis siger Bertel videre.
“Undervisningsministeren understreger dog, at han ingen indflydelse har på, hvilke lærebøger, der anvendes i skolen.
- Det er skolenævnet, der bestemmer, hvilke bøger der skal bruges. Og sådan synes jeg, det skal blive ved med at være. Vi skal ikke have et statsligt kontrolsystem, siger han.” (klippet fra dr.dk)
Nu er ikke alle enige med Bertel. Formanden for rektorerne i gymnasierne siger:
“- Jeg tror undervisningsministeren overser, at vi lever i et informationssamfund, hvor en af de vigtigste opgaver i gymnasiet er at lære eleverne at forholde sig kritisk til det undervisningsmateriale og de kilder, som de bliver præsenteret for, siger formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening, Peter Kuhlman til DR Nyheder.” (klippet fra dr.dk)
Noget er selvfølgelig gymnasieelever, noget er folkeskoleelever. Særligt i folkeskolen skal vi passe på med at komme med for mange politiske holdninger, da eleverne måske er meget loyale overfor læreren. De optager lærerens holdninger og gør dem til sine egne. Det er ikke meningen. I folkeskolens ældste klasser mener jeg derimod godt, at man forsigtigt kan give dem disse politiske farvede tekster, da det netop som formanden siger udvikler en kritisk sans, men det er samtidig ligeledes med til at eleverne selv skaber sig holdninger. Og det er meget vigtigt, hvis vi skal opdrage til demokrati i folkeskolen.
Børn og unge må meget gerne møde holdninger. Møder de dem ikke, får de måske ikke udviklet holdninger og meninger. Uden holdninger vil de nok bare følge strømmen af politiske meninger, uden virkelig at tage stilling. Det ville være godt for demokratiet. Det er som om, at holdninger er blevet farlige. Vi skal passe meget på. Jeg mener dog, at skal vores demokrati fungere handler det om, at børn og unge møder mange forskellige holdninger igennem deres skoletid. Disse holdninger medvirker til, at de selv kan tage kritisk stilling, og derfor blive deltagere i vores demokrati. Det må alligevel være en af skolens vigtigste opgaver.
