Pegefingeren

Jeg kører aldrig til Skibby igen.

Efter en tur for et par år siden blev min bil smadret efter en anden bil kørte ind i den. Og i dag, så begyndte min bil at opføre sig ret mærkeligt. Så nu skal den på værksted.

På trods af den lidt mærkelig opførsel fra min bil, så valgte jeg at køre videre mod Skibby. På et tidspunkt laver jeg en overhaling, og jeg er ret sikker på, at jeg er et stykke foran bilen, som jeg er ved at overhale. Min søster kørte lidt bagude. Det næste jeg ser i bakspejlet er en bil som drejer rundt midt på motorvejen ved Roskilde. Jeg kunne heldigvis hurtigt se, at det ikke var min søster der drejede rundt. Men bilen var ret tæt på at ramme hende. Min næste reaktion var, at det var min skyld. Jeg havde ikke kigget ordentlig i spejlet og været for tæt på den bagvedliggende bil. Jeg ringede hurtigt op til min søster, men heldigvis mente hun ikke, at det var min skyld.

Vi kørte i hvert fald videre. Jeg håber virkelig ikke, at der skete noget. Det mest tossede var nu alligevel, at jeg ikke troede på, hvad jeg så i bakspejlet. Det var et trick – der kunne jo ikke været et uheld lige bag mig. Det var ikke realistisk. Det var det nu desværre.

Nu er jeg hjemme igen med en mærkelig følelse i kroppen og en bil, der ikke har det så godt.