Det sagde Giddens også…

Forleden skrev jeg om funktioner mellem mennesker. I dag ramte en tanke mig. Halløj – jeg har sgu’ da hørt det før. Anthony Giddens, en engelsk sociolog, har sagt noget lignende – tror jeg nok.

Fra min studietid kan jeg huske noget om, at vi læste noget af Giddens som sagde noget om, at par kun holdt sammen så længe deres behov var opfyldt. Skulle et parforhold i det moderne bestå, så var løsningen kommunikation.

Og i min lille hjerne, så kan funktion godt erstattes af behov. Og så er løsningen kommunikation. At man hele tiden kommunikerer sine behov.

Og for mig betyder denne ændring, at jeg ikke ser knap så negativt på tingene, som jeg gjorde forleden.

Den løsning som jeg beskriver er ikke nem, da vi mennesker sommetider har ret svært ved at kommunikere. Det er ikke helt let at sige ting til mennesker, hvor der er noget på spil. Eller hvor der skal tages en masse hensyn. Det har det med at vanskeliggøre kommunikationen. Det eneste vi faktisk kan gøre er, at prøve os frem i kommunikationens svære verden.

Dette indlæg blev udgivet i Tanker fra lænestolen og tagget , . Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.