Jeg kan blive!!!

Samtlige bloggere har sikkert skrevet om det – jeg gør det også. I dag er den testversionen af indfødtsretprøven blevet frigivet. Jeg har lige kigget den igennem. Der bliver i hvert fald stillet krav om at nye danskere skal kende til landet og vores kultur. Det er ok. Spørgsmålet er bare om de etniske danskere kan bestå prøven? Det burde de nu kunne.

Prøven består af 40 spørgsmål, og svarer du korrekt på 28 af disse spørgsmål har du bestået prøven. DR har lavet en test med 40 spørgsmål. Jeg havde en fejl. Jeg mente, at vi havde en meget fri religionsfrihed, men den var nu underlagt andre love. Du kan se DRs test her.

Se spørgsmålene fra www.nyidanmark.dk her.

Udgivet i Historien, Kultur, Livet | Kommentarer slået fra

Det fordømte kvindeideal

Den amerikanske psykologforening har i dag udtalt, at nutidens kvindeideal ikke er sundt for kvinden. Det handler meget mere om udseende end det handler om glæde. Jeg kan kun give foreningen ret. Der er desværre mange kvinder, og faktisk et stigende antal mænd, hvor udseende er det vigtigste. Det er overfladen der tæller. Så er der ikke noget at sige til, at der er så mange kvinder, som har det svært. Skal der skabes et nyt kvindeideal er det ikke kun kvindes job. De skal selvfølgelig bestemme, men mændene skal da også ændre på en del ting. Vi skal i hvert fald blive bedre til at se ind i personen, og ikke bare fokusere på det ydre.

Det ville være fedt, hvis vi turde være os selv. Og ikke hele tiden være så fokuseret på, hvad de andre mener.

Udgivet i Livet | Kommentarer slået fra

Mon Bertel vil lytte?

Rådet for evaluering og kvalitetsudvikling i folkeskolen mener, at man skal give skolen ro, så alle de nye tiltag, som er sat i værk inden for de sidste par år, kan begynde at virke. Førhen har politikerne haft en vane for at ændre på folkeskolen, hvis en undersøgelse bekendtgjorde noget dårligt omkring skolen. Nu håber jeg, at Bertel lytter. For det er nemlig en god idé at give skolen ro. Så skolen kan finde sig selv, de gode historier kan komme til overfladen, og vi endnu en gang kan bevise, at Danmark har verdens bedste folkeskole.

Udgivet i Den danske folkeskole | Kommentarer slået fra

Glem dem!

Berlingske Tidende er åbenbart gået i gang med at undersøge, hvordan vi sluser de kriminelle tilbage i samfundet. Jeg har bare set overskrifterne på deres netavis. Emnet er interessant, da debatten om de kriminelle i Danmark har handlet meget om det straffende samfund. Og selvfølgelig skal de straffes, men på et tidspunkt skal de lukkes ud i samfundet igen.

Og hvem er det vi lukker ud? Er det en ex-fange som har mod og lyst til at starte på et liv uden kriminalitet eller er det en ex-fange, som igen og igen har oplevet at samfundet ikke har fulgt reglerne, et samfund som har svigtet, og man som tidligere fange er totalt ligeglad med? Jeg tror i hvert fald ikke, at den sidste mulighed skaber et bedre samfund.

Desværre er mange ret ligeglade med om reglerne bliver overholdt for fanger, da fangerne i forvejen har vendt samfundet ryggen. Derfor betyder det ikke så meget, hvis fangerne bare bliver overladt til sig selv. Sådan kan jeg også selv have det. Desværre er indstillingen ikke ok. Som samfund bliver vi nødt til at overholde de regler, vi selv har været med til at lave. Derfor kan man ikke være ligeglad med om fanger i dagens Danmark ikke bliver resocialiserede. De skal resocialiseres, og ikke bare straffes.

I dagens Danmark er der meget fokus på straffen, men kriminalforsorgen skal også resocialisere. Spørgsmålet er bare, hvornår det går op for politikerne at der måske er penge at spare på denne måde. Lykkes projektet med at resocialisere fanger, så vil det koste færre penge i fremtiden. Derfor skulle regeringen nok indføre evaluering og kvalitetstjek af resocialiseringen i de danske fængsler, så de antallet af fanger der vender tilbage til kriminalitet kunne falde.

Men vi sætter dem jo bare i fængsel, hvis de gør dumme ting igen.

139688_normal.jpg

Udgivet i Livet, Tanker fra lænestolen | Kommentarer slået fra

En Mars kan koste dyrt

Jeg lader mig åbenbart lige for tiden påvirke af kommentarer fra ældre medborgere. Tidligere i dag da jeg havde haft undervisning i 6 timer, uden mad, spiste jeg en Mars. Det blev kommenteret af en mand på omkring de 70 år eller mere, at det ikke var sundt at spise den slags.

Jeg sagde selvfølgelig min standard bemærkning, at vi levede en gang og vi skulle nyde livet nu. Ja, sagde han, men jeg ville betale prisen senere. Jeg svarede ikke rigtig på den bemærkning. Den bevægede sig langtsomt længere ind i min hjerne, hvor den stadig befinder sig.

Hvorfor skulle en kommentar fra en mand på over 70 overhovedet give mig bekymringer? Netop fordi det er en person, som ved hvad han taler om. Hans krop er begyndt at gøre ondt, han skal måske spise mange piller osv. Derfor var der vægt bag hans kommentar.

Desuden er jeg blevet ramt af en lille frygt for at dø. Eller det er ikke så meget det at dø, men frygten for at dø i ensomhed, der gør at jeg måske tænkte lidt mere over denne kommentar. Det er artiklen fra Berlingske, som stadig påvirker. Jeg må indrømme, at jeg godt kan frygte at skulle dø uden, at nogen græder en tåre for mig. Og hvad har det med en Mars at gøre? Det er måske indtagelsen af en Mars som i sidste ende, gør en ende.

Udgivet i Livet, Tanker fra lænestolen | En kommentar