Om at sidde stille…

Jeg har siddet ret stille i dag. Enten har jeg læst ellers har jeg bare kigget ud i luften. Og det er faktisk ret svært bare at sidde stille.

Med andre ord, så har jeg kedet mig i dag. Og alligevel ikke. Jeg fandt det i perioder ret fint bare at kigge ind i en brændeovn og se flammerne æde træet op. Ind i mellem skulle der ny brændstof på bålet, eller hundene, som jeg passer, skulle en tur udenfor.

Men det er også meget rart med den slags dage, og særligt når ferien er ved at være forbi, så glæder jeg mig næsten til at komme tilbage på jobbet. Men det er også kun næsten…

Sad day

Udgivet i Blah...blah..., Tanker fra lænestolen | Tagget , , | Kommentarer slået fra

Så lyt dog…

Min bil gik forleden dag i stykker, dvs. at den kan godt køre, men der er noget galt. Hvad, det ved jeg desværre ikke, og derfor kørte jeg den forleden dag på et lokalt autoværksted.

De lovede selvfølgelig, at de nok skulle kigge på den samme dag eller dagen efter, og derefter ringe og give et tilbud på prisen af reparationerne.

Samme dag fortæller jeg min far om problemerne, og han er meget hurtig til at dømme værkstedet som et værre fuskerværksted. Det irriterer mig selvfølgelig, at han ikke lige giver det en chance. Dagene går, min far ringer og spørger, hvordan det går med bilen. Hmm, det går vel meget godt er mine svar. Hver gang jeg nemlig kontakter værkstedet, så fortæller de at de ringer i morgen med svar. Og da min far bliver ved med at være efter mig og min dømmekraft, så ender det med, at jeg bliver irriteret og har en mindre diskussion med min far.

Han vil jo bare gerne hjælpe, men jeg bliver jo irriteret over, at han ikke kan stole på min dømmekraft og at jeg nok selv skal ordne sagen.

Men da jeg i dag igen går over på værkstedet, og at de ikke ved noget om bilen, fordi ham jeg skulle snakke med var gået hjem, så bliver jeg sgu’ træt. Særligt fordi jeg kan se, at de ikke har kigget på bilen. Så det hele ender med, at jeg tager bilen med mig igen.

Hvis jeg nu bare havde lyttet til ham den gamle, så var bilen måske lavet nu.

Udgivet i Blah...blah... | Tagget , , | Kommentarer slået fra

Det onde skal tabe

Når en politiker bliver truet på livet, er det en enorm trussel mod demokratiet. Det kan på ingen måde retfærdiggøres.

Men jeg må alligevel indrømme, at jeg ikke er overrasket over, at Pia K. har været udsat for dødstrusler. Hun er nok den person i det politiske Danmark som taler mest om os og dem, om at dele verden op. Og det er helt sikkert en måde at få fjender på. Men selv om man gerne vil splitte verden op, så skal man ikke udsættes for trusler. Og truslerne skal bekæmpe med alle demokratiets våben.

Men skal det onde bekæmpes, så skal man KUN benytte sig af demokratiets spilleregler. Og det bedste våben er en bedre argumentation!!

Så nu er det ud på slagmarken…

Udgivet i Nyheder, Politik | Tagget , , , , | Kommentarer slået fra

Footsteps

Som sagt har jeg fundet kameraet frem igen, og det bliver til nogle billeder i disse dage.

For lang tid siden gik jeg i gang med et lille projekt om at tage billeder som refererede til sange jeg godt kunne lide. I dag fik jeg endelig billede nummer 2 i kassen. Der var ingen der sagde, at det skulle gå stærkt. Billedet hentyder til en sang med Pearl Jam.

Footsteps

Udgivet i Foto, Musik | Tagget , , | Kommentarer slået fra

Trigger happy

Har været lidt rundt i byen i dag. Har savnet det. Det mest positive ved min bytur var alligevel, at jeg havde mit kamera med. Det var sgu’ meget rart at tage billeder, mærkelige billeder. Og på den måde vise noget af byen, som ikke mange ser.

Og jeg har savnet at tage billeder, bare gå rundt og tage billeder. Jeg har ikke gjort det så meget pga. af kulden og sneen, men i dag kom noget af lysten igen.

Trying to break free

Nu kan jeg næsten ikke vente med at komme ud og tage nye billeder…..

Udgivet i Foto | Tagget , , | Kommentarer slået fra