Umenneskeligt

For noget tid tilbage skrev jeg om et program jeg havde set, hvor unge mennesker udnyttede bumser til at udføre alverdens stunts. Nu må jeg op af stolen igen. Denne gang er det nu ikke et program, men et videoklip jeg har modtaget via mail i dag. Og nej, jeg viser det ikke.

Klippet handler om unge mænd og render rundt og trækker toppene ned på kvinder og løfter op i deres kjoler og trækker trusserne af dem. Alt dette sker på åben gade. Det kan selvfølgelig være, at filmen er planlagt for at chokere, men jeg kunne nu sagtens forestille mig, at der er tale om nogle mænd, som keder sig meget.

Jeg kan slet ikke forstå, at man kan få sig selv til det. Det må være fordi, at vi ikke længere har respekt for fremmede mennesker, og disse mænd havde åbenbart heller ikke respekt for kvinder. Det er sgu’ en syg verden vi lever i.

Udgivet i Tanker fra lænestolen | En kommentar

Det offentlige

Der er ingen unge mennesker der vil arbejde i det offentlige. Som skolelærer kan jeg godt forstå dem. Det er sgu’ ikke særligt fedt, at man hver dag skal læse eller høre om, hvor dårlige vi er. Det er i hvert fald ikke noget som fremmer motivationen.

Det er som som at regeringen forsøger at fedte sig ind hos befolkningen. Folket ved godt, at det offentlige ikke er blevet bedre de sidste mange år. Nu vil regeringen sikkert gerne fortælle os, at det går godt i det offentlige, så de kan få deres stemmer ved næste valg. I stedet burde de virkelig løfte opgaven, og prøve at komme med nogle løsninger som vi alle kunne være tilfredse med.

Udgivet i Den danske folkeskole, Politik | Kommentarer slået fra

Joomla

Internettet bliver min død. Jeg glemmer tid og sted, når jeg sidder foran skærmen. Og jeg skulle bare lige prøve Joomla. Det tager tid. Mine øjne er helt firkantet, sulten er begyndt at prikke til min hjerne og halsen er hel tør. Det er nok bedst, at jeg rejser mig fra denne computer.

Udgivet i Blah...blah... | Kommentarer slået fra

What did you learn in school today?

Sommetider gør man ting som ikke er helt gennemtænkt. Det er meget udviklende, og alligevel ret skræmmende. Jeg skal hjælpe en engelsktalende med at lære dansk. Det lyder måske meget nemt, men lige nu ved jeg overhovedet ikke, hvor jeg skal starte eller slutte. Skal jeg lægge vægt på grammatik, det kommunikative eller noget helt tredje?

Jeg må nok hellere komme tilbage på skolebænken og lære noget om dansk som andet-sprog.

Udgivet i Blah...blah... | 8 kommentarer

Se mig!!

Jeg kan faktisk ikke lide det, jeg ønsker ikke de store armbevægelser. Men jeg spiller jo i et band, og hjemmesiden er nu klar. Der mangler stadig mange ting, men man kan da klikke lidt rundt. Kig fordi – det kunne være hyggeligt.

Du kommer til siden her.

Udgivet i Musik | Kommentarer slået fra