Sommetider gør man ting som ikke er helt gennemtænkt. Det er meget udviklende, og alligevel ret skræmmende. Jeg skal hjælpe en engelsktalende med at lære dansk. Det lyder måske meget nemt, men lige nu ved jeg overhovedet ikke, hvor jeg skal starte eller slutte. Skal jeg lægge vægt på grammatik, det kommunikative eller noget helt tredje?
Jeg må nok hellere komme tilbage på skolebænken og lære noget om dansk som andet-sprog.
Udtale udtale udtale! Alt det andet kan komme senere.
1000 tak for kommentaren. Jeg overvejede selv udtale efter en samtale med min irske elev, du bekræftede mine tanker og jeg vil nu starte med udtale, udtale og atter udtale.
Ja, jeg bor jo som bekendt på den lysegrønne og jeg har måttet bruge krudt på at lære den anden vej, for at kunne leve et ordentligt kommunikationsliv her …
Udtale er væsentligt, men for eleven er det vigtigste at kunne udtrykke sig, at kunne sige noget der giver mening, med det samme, at kunne købe kaffebønner hos bageren. Jeg har selv haft stor hjælp af at lære en del faste vendinger, de er snilde at have til lidt hurtig udveksling.
Den dansktalende irer her på den lysegrønnes spontane reaktion var “Jeg ville bede om ordforråd, Danish udtale would just put you off, man!”
Udtale, ja, jo. Der er en del snobberi indblandet der, vil jeg, som tosproget mene!
Og så vil jeg lige henvise til denne side til inspiration: http://www.dk-mor-i-udlandet.com/~tosprog/kontakt.htm
Der skal ikke meget til at bringe mig i tvivl. Ordforråd og sætninger. Det lyder også som en god idé. Nu bliver jeg endnu mere i tvivl.
Debatten om udtale og ordforråd har altid været tilstede her i Danmark, men jeg vil nok mene at ordforrådet er det vigtigste. Min irske elev er voksen og derfor kunne de danske udtale-regler give ham mulighed for at afkode danske ord og prøve at udtale dem. Det ville jo give et større ordforråd. Det er en spændende debat.
Kom endelig med flere indlæg i debatten.
Jeg ville klart bruge den første undervisningstime på at spørge min voksne elev hvor høn ser det største behov …
I min erfaring er det ordforrådet der er væsentligt. Dette at føle at man kan udtrykke sin mening eller sit behov. De første 3-6 mdr her i Eire gik jeg rundt med Gyldendals røde under armen. Jeg fangede udtalen hen ad vejen, men det manglende ordforråd var hele tiden det der gjorde at jeg aldrig følte mig helt med i samtalen, eller kunne bestille andet end Guinness!
Hov, jeg glemte lige at sige god fornøjelse! Det er sjovt og udfordrende at lære et nyt sprog!
Og så kan du hilse din irske elev og sige “Slán!”
.
“Slán!” – hvordan udtaler jeg det? 1000 tak for dine ord. Jeg har da fået mere mod på opgaven.
Fat mod!
Og “Slán!” udtales “slårn”, sådan i runde tal!