Hvad er nu det? En krop?

Jeg er lidt syg, og ja det kan lyde som den sædvanlige mande-ynk. Men jeg har nu ikke tænkt mig at ynke. Jeg har ret meget ondt i hovedet, jeg er ikke så glad for at fylde mig med medicin, så smerterne minder mig om, at jeg har en krop. Jeg må nok indrømme, at jeg ikke er den mest kropsbevidste person. Helst ville jeg gerne være en hjerne. Smerterne minder mig om kroppen og jeg ved slet ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv. Eller hvad jeg skal gøre med min smertende krop. Måske skulle jeg bare sove.

Udgivet i Livet | Kommentarer slået fra

Øv!!

DR er en trist dag.

Udgivet i Kultur | Kommentarer slået fra

Hvad skal de lære?

Jeg har på politiken.dk læst lidt i en debat om geografiundervisningen i folkeskolen. Det er sgu’ ret trist, at der er så mange mennesker som blander sig i snakken, men som ikke helt ved, hvad der sker i folkeskolen i dag. De tror måske stadig, at man kan komme langt med, at kunne nogle fynske byer. Sådan er det ikke længere. Der bliver stillet ret store krav til danske skoleelever i dag. De skal kunne en masse ting. De skal se på sammenhænge. Og det skal de blive ved med!!

Debatten drejer sig om viden som er fakta. Hvor ligger Odense i UTM-systemet? Hvornår skete mordet i Finderup Lade? Hvad er årsagen til tsunamier? Hvad er en tropisk orkan? Hvornår fandt folkemordet i Rwanda sted? Der findes mange bøger, hvor disse svar står. Der kan man jo kigge. Førhen var det måske muligt, at man skulle huske disse ting, men nu er tingene skrevet ned og vi har hurtig adgang til dem. Og er det ikke meget fint? Hvorfor bruge tid og kræfter på noget som findes i en bog? Man kan jo slå det op.

Personligt mener jeg, at vi skal bruge energi på, at eleverne skal lære at lære. De skal vide, hvordan de søger informationer, stiller spørgsmål, giver svar. I denne proces vil der være ting, som sætter sig fast. Det kan godt være, at mine elever i 7. klasse ved, hvor Nakskov ligger, men hvis de ikke ved, hvordan de skal finde Gram, så kan det være lige meget.

Udgivet i Den danske folkeskole | En kommentar

Bagdadmuren

Der må sidde nogle gamle kommunister rundt om i verden og grine lidt i dag. I mange år bekæmpede USA mure rundt omkring i verden, særligt Berlinmuren var USAs fjende nummer 1. Hvem husker ikke Kennedys berømte ord ‘Ich bin ein Berliner’. Efter Berlinmurens fald skulle man tro, at mange af de tidligere kommunister i Østtyskland tog til USA og meldte sig frivilligt til hæren. Der må da være nogen som har overbevist amerikanerne om, at mure er en god idé. Amerikanerne er nemlig ved at bygge en i Bagdad. Er det nu klogt?

Argumentation er for at dæmme op for uroligheder, hvilke nok er rigtigt, men spørgsmålet er om det hjælper. I stedet for at bygge muren burde USA være med til at rive dem ned. Det varer nok ikke længe før, at Irans leder (kan ikke stave hans navn) står i Bagdad og råber ud til folkemasserne at ‘Jeg er en Bagdader!’. Mon hans tale vil gå over i historien?

Udgivet i Historien, Nyheder | Kommentarer slået fra

DR Sporten

Der er sjældent en brand uden røg. Rygter siger åbenbart at ledelsen i DR vil droppe sporten på DR, i hvert fald redaktionen. Det ville være lidt trist, hvis sporten kom ind under andre i DR. Det må godt være et alternativ til TV2.

Udgivet i Kultur | Kommentarer slået fra