Reersø – det guddommelige lys

Når jeg nu mest er vant til at flytte sider i en bog, så er det pludselig hårdt at flytte sten, træer og andre sjove ting. Jeg har i hvert fald ondt flere steder lige nu. Jeg har i dag været på Reersø for at hjælpe min fader. Det var sgu’ meget hyggeligt at gå ude og arbejde, også selv om at jeg virkelig hader at slæbe.

Det hårde blev hurtigt glemt, da jeg efter et bad gik til vandet. Når jeg kigger ud over det vand, og med det lys som skinner over Reersø så føler jeg mig helt lille, og kommer til at tænke religiøst. Det er helt fantastisk. Jeg kan kigge på lyset og tænke, at der må være en skaber af dette. Kan tilfældigheder være så smukt?

Jeg glemmer hurtigt de religiøse tanker og sætter mig ned på stranden. Jeg bader i lys, nyder det totalt. Føler mig i live. Jeg er afslappet, jeg er der bare. Ingen tanker – jeg bader i lys.

reer16.jpg

Udgivet i Livet | 2 kommentarer

Idioten

Alle skriver om ham. En ting er sikkert, han tænkte sig ikke om, opførte sig tåbeligt. Jeg synes, faktisk at det er i orden, at kampen blev stoppet. Men idioten er nu en jaget mand.

Hvorfor er der i den seneste tid sket flere episoder med vold på vores fodboldbaner? Jeg kom til at tænke på, at medierne sætter tingene mere på spidsen nu. At der virkelig er noget at kæmpe for, at vi har meget at miste. Jeg blev fx overrasket da morgen-tv brugte sendetid på at forklare om kampen, og hvilken betydning opgøret med Sverige har. Det virker som om at medierne sætter mere på spil end der egentlig er.

Kunne det tænkes at voldsidioten har følt, at der var mere på spil end de 3 point? Det har han helt sikkert, men om det var kampens spænding eller medierne som med deres tolkning sætter mere på spil ved jeg ikke.

idiot.jpg

Udgivet i Livet, Tanker fra lænestolen | Kommentarer slået fra

Byfesten

Et massivt pres fra omgivelserne, og min egen nysgerrighed drev mig derud. Jeg tog til byfest i min barndomsby. Jeg ved ikke helt hvorfor.

Jeg synes, at der er noget wild west over byen. At det det hele er meget provins, også selv om at det er 20-25 km fra Rådhuspladsen i København. Jeg er faktisk ikke så vild med provins, hvor alt er middel. Sådan er det lidt i min barndomsby. Hvorfor kommer jeg? Nok fordi jeg naivt håber på noget andet, på at genopleve gamle dage. Det sker bare aldrig.

Menneskerne der kommer siger mig ikke så meget. Jeg mødte et par gamle klassekammerater, som fortalte lidt om deres liv – det var ok, men resten… Jeg bliver underlig deprimeret af at opholde mig derude. Kan ikke helt forklare hvorfor.

byfest1.jpg

Udgivet i Livet | 2 kommentarer

Doping

Team Easy On er i problemer, store problemer. De har som sagt indrømmet brugen af doping. De stoppede forleden dag med at tage doping. Bjarne indrømmede brug af doping indtil 1998. Jeg hørte så, at det ingen konsekvenser har for Bjarne. Der er åbenbart forældelse på dopingsager på 8 år. Så Bjarne går fri, mens de små igen må tage straffen.

Spørgsmålet er om de cykelryttere ville indrømme, hvis sagerne ikke var for gamle.

Udgivet i Livet | Kommentarer slået fra

Brænd i helvede – del 2

Jeg ankom i dag til den lokale Shell-station forberedt til tænderne. Hvis de sagde sådan, så ville jeg sige sådan. Jeg var klar til angreb. Heldigvis var bestyreren kommet til fornuft. Jeg fik mine penge.

Udgivet i Livet | Kommentarer slået fra