Reersø – det guddommelige lys

Når jeg nu mest er vant til at flytte sider i en bog, så er det pludselig hårdt at flytte sten, træer og andre sjove ting. Jeg har i hvert fald ondt flere steder lige nu. Jeg har i dag været på Reersø for at hjælpe min fader. Det var sgu’ meget hyggeligt at gå ude og arbejde, også selv om at jeg virkelig hader at slæbe.

Det hårde blev hurtigt glemt, da jeg efter et bad gik til vandet. Når jeg kigger ud over det vand, og med det lys som skinner over Reersø så føler jeg mig helt lille, og kommer til at tænke religiøst. Det er helt fantastisk. Jeg kan kigge på lyset og tænke, at der må være en skaber af dette. Kan tilfældigheder være så smukt?

Jeg glemmer hurtigt de religiøse tanker og sætter mig ned på stranden. Jeg bader i lys, nyder det totalt. Føler mig i live. Jeg er afslappet, jeg er der bare. Ingen tanker – jeg bader i lys.

reer16.jpg

Dette indlæg blev udgivet i Livet. Bogmærk permalinket.

2 Kommentarer til Reersø – det guddommelige lys

  1. Johanna skriver:

    Der er skønt der ude. Mine bedsteforældre bor der :)

  2. Morten skriver:

    Ja, der er helt fantastisk.