Pegefingeren

Havde i dag en interessant samtale med min engelske elev. Vi snakkede omkring skolen, og han sagde noget interessant.

Han sagde, at som tingene udvikler sig ud, vil der blive flere og flere som ikke klarer sig godt i skolen, og måske også senere hen. Det handlede om det ræs, vi alle er en del af. Jo hurtigere ræset kører, jo færre kan følger med. Det er et problem. Vores samfund er efterhånden så effektivt, at der kun er plads til at gøre tingene på en måde, hvis man ikke kan indrette sig efter disse krav, så bliver man sat af.

Det oplever flere og flere elever i skolen, altså at blive sat af. Vi prøver selvfølgelig med noget specialundervisning, men det er aldrig helt godt. Det kan faktisk være, at årsagen til at antallet af elever i specialundervisningen stiger ikke er genernes og miljøets skyld, men derimod tempoet i samfundet.

Problemet er selvfølgelig, at vi ikke kan sætte tempoet i samfundet ned. Det ville være rart, hvis vi kunne være lidt mere afslappede. Vi bliver nok nødt til at indstille vores samfund til at køre i forskellige hastigheder. At man godt må bruge lidt ekstra tid på sin uddannelse uden, at man bliver straffet, at man absolut ikke skal være færdiguddannet som 25-årig. Lad os indrette vores samfund til at kunne køre i flere gear, så vi ikke taber alle dem som bliver smidt af ræset på gulvet.