Tilbage i tiden

Tidligere her til aften så jeg et program på svensk tv4. Det hed vist krigen i farver, og var en masse farvefilm med tilhørende citater fra mennesker som havde oplevet krigens rædsler. Klippet jeg så handlede om krigen mod Japan. Som sejrherre var det jo amerikanerne og andre som skrev historien efter krigen. En historie som fortalte om japanernes og tyskernes grusomheder mod menneskeheden. Dem var der rigtig mange af.

Vi glemmer bare de grusomheder vi selv, eller amerikanerne gjorde. Et klip i programmet fortalte om amerikanernes bombning af Tokyo natten mellem den 9. og 10. marts 1945. Amerikanerne sendte 334 B-29 ind over byen. De smed deres last, som mest bestod af brandbomber. Omkring 17 kvadratkilometer af byen blev reduceret til aske, mellem 80000 til 200000 mennesker blev dræbt.

Vi hører måske om det, men så er det nok som en retfærdig handling. At denne handling var nødvendig for at skabe fred. Måske, måske ikke – men i mit hoved var det terror. Det kunne være lidt fedt, hvis vi faktisk fik hele historien frem i lyset. Og at vi pillede denne retfærdighedssnak væk, og kiggede på handlingerne. Der er intet retfærdigt i at slå ca. 100000 mennesker ihjel på en nat.

48a7eadf.jpg

Udgivet i Historien | Kommentarer slået fra

Hvad motiverer mig?

Jeg sidder lige nu og tænker på, hvad der skal til for, at jeg vil lave om på tingene? Smerterne i fødderne er åbenbart ikke nok. Jeg hader den satans gigt.

Udgivet i Livet, Tanker fra lænestolen | Kommentarer slået fra

Sommeren

Det tegner til at blive en hektisk sommer. Det bliver sgu’ fedt.

Udgivet i Blah...blah..., Livet | Kommentarer slået fra

Den engelske elev

Havde i dag en interessant samtale med min engelske elev. Vi snakkede omkring skolen, og han sagde noget interessant.

Han sagde, at som tingene udvikler sig ud, vil der blive flere og flere som ikke klarer sig godt i skolen, og måske også senere hen. Det handlede om det ræs, vi alle er en del af. Jo hurtigere ræset kører, jo færre kan følger med. Det er et problem. Vores samfund er efterhånden så effektivt, at der kun er plads til at gøre tingene på en måde, hvis man ikke kan indrette sig efter disse krav, så bliver man sat af.

Det oplever flere og flere elever i skolen, altså at blive sat af. Vi prøver selvfølgelig med noget specialundervisning, men det er aldrig helt godt. Det kan faktisk være, at årsagen til at antallet af elever i specialundervisningen stiger ikke er genernes og miljøets skyld, men derimod tempoet i samfundet.

Problemet er selvfølgelig, at vi ikke kan sætte tempoet i samfundet ned. Det ville være rart, hvis vi kunne være lidt mere afslappede. Vi bliver nok nødt til at indstille vores samfund til at køre i forskellige hastigheder. At man godt må bruge lidt ekstra tid på sin uddannelse uden, at man bliver straffet, at man absolut ikke skal være færdiguddannet som 25-årig. Lad os indrette vores samfund til at kunne køre i flere gear, så vi ikke taber alle dem som bliver smidt af ræset på gulvet.

Udgivet i Den danske folkeskole, Tanker fra lænestolen | Kommentarer slået fra

Vejret

Jeg tror, at flertallet i Danmark nyder sommervarmen, så hører jeg nok til den gruppe af mennesker, der synes at det er lidt for varmt. Det bedste vejr er stadig cowboybukser-og-en-t-shirt-vejr. Der har jeg det i hvert fald bedst. Jeg orker ikke endnu en sommer med 30 grader i flere uger i træk.

Udgivet i Livet, Tanker fra lænestolen | Kommentarer slået fra