Vredens dag

Man skal passe på med, hvad man skriver. Folk tror, at jeg har det dårligt, fordi jeg skriver, at jeg er blevet sindssyg. Var jeg blevet sindssyg ville jeg jo ikke vide det. Jeg ville tror, at det var alle andre som var gal på den. Sindssyg er man vel når man falder kraftigt uden for normalitetsbegrebet. Det ved jeg nu ikke om jeg gør. Jeg skrev mine ord, fordi jeg havde købt ting, dyre ting – et digital spejlreflekskamera. Jeg kunne ikke stoppe mig selv – det er vel en form for sindssyge. Men jeg er nu glad for, at jeg købte det kamera. Jeg er allerede blevet en meget bedre fotograf. :)

Ellers har denne dag været præget af mine følelser, særligt dem som jeg har lidt svært ved at styre. Jeg blev fx meget rasende da verden ikke gjorde som jeg gerne ville ha’ det. Der var ingen grund til at blive rasende, men vreden var der lige pludselig. Baggrunden er, at jeg passer hund, hvilket faktisk er ok. Problemet denne gang har nok været, at jeg skulle hjem en dag for så at vende tilbage den næste. Jeg følte mig nok lidt rodløs. Nu var jeg lige kommet hjem, så skulle jeg af sted igen. Det ville min hjerne, den primitive del, ikke lige finde sig i, så den blev vred.

Vreden gjorde, at følelserne lå lidt under overfladen, og har faktisk været til stede hele dagen. Fx da jeg snakkede med min søster, om at jeg nok ikke have været helt retfærdig over for hende, kunne jeg godt mærke, at tårerne ikke var langt væk. Og lidt efter da bandet, jeg spiller i, skulle øve en sang, som er skrevet frit efter et indlæg her på Pegefingeren, kunne jeg godt mærke at det påvirkede mig, tårerne var stadig ikke langt væk.

Jeg ved ikke helt, hvad der er sket i dag. Har stadig en mærkelig fornemmelse i kroppen. Som om kroppen har lyst til at græde, men jeg har bare lyst til at komme i godt humør. Det er der vel i morgen?

mr_vrede.jpg

Udgivet i Livet, Tanker fra lænestolen | 2 kommentarer

Hiroshima

atombombe1.jpg

Udgivet i Historien | Kommentarer slået fra

Jordskælvofobi

Jeg må indrømme, at jeg i gennem mange år nu har været vild med Japan. Der er dog et punkt ved Japan er ikke er så vild med. Det er deres jordskælv. Under en samtale med Tetsuya hørte jeg lidt om det sidste store derovre. At huset begyndte at køre rundt og man blev lidt søsyg. Damn, det skulle jeg altså ikke prøve.

Udgivet i Blah...blah..., Livet | Kommentarer slået fra

Talen til bruden

Det meste af lørdagen brugte jeg som fotograf til et bryllup. Min kammerats lillesøster blev gift, alle var glade. Ja, faktisk også mig. Jeg gik og hyggede mig med at tage billeder. Min kammerat og hans familie er japanere, og virker på mig ret danske. Men under brylluppet blev jeg alligevel lidt overrasket over den forskel der kunne være mellem et dansk bryllup og et dansk/japansk bryllup. Der var selvfølgelig ikke de meget store forskelle, hvor samtlige danske gæster gik hjem med en meget mærkelig fornemmelse. Den forskel, som jeg lagde mærke til, handlede faktisk om talerne.

Brudens far var den første der talte. Hans tale var på japansk, og jeg må indrømme, at jeg ikke forstod meget. Senere skulle brudgommen tale, og jeg glædede mig lidt, da jeg forventede store følelser og romantik. Jeg blev meget skuffet. Brudgommens tale var faktisk ikke til bruden, men til alle. Det var mere en tak til familien, gæsterne og alle dem som hjalp til. Jeg sad og tænkte hvorfor nu det – var manden blottet for følelser? Jeg hev straks fat i min japanske ven.

Efter samtalen med ham faldt jeg ned igen. Det var kulturen, der gjorde forskellen. I Japan taler man til familierne i stedet for brudeparret, så parret er klar over, at de er en del af noget større. Min ven fortalte, at faderens tale ligeledes handlede om, at det ikke kun var en ny start for brudeparret, men også for familierne. Det var jo lidt interessant.

Og var brudgommen nu blottet for følelser? Nej, men i talerne viser man dem åbenbart ikke, i hvert ikke på den måde jeg kender til. Og ja, brudeparret virkede meget glade for hinanden.

800px-flag_of_japansvg.png

Udgivet i Kultur, Livet | Kommentarer slået fra

Jeg må da ha’

Jeg er blevet sindssyg!!

Udgivet i Livet | 2 kommentarer