Jeg har været i teater i dag, i det teater som udspiller sig lige foran mig, nemlig livet.
Da jeg tidligere i dag befandt mig på vaskeri udspillede det første drama sig lige foran mig. Jeg lagde mærke til en fyr som stod ude på vejen og ventede. Jeg troede først, at han ventede på en taxa. Lidt senere viste det sig, at han ventede på moderen til sine børn.
Jeg sidder i solskinnet, på trappen til vaskeriet, da fyren kommer rundt om hjørnet sammen med en kvinde og to børn. Børnene var max 4 år. Nu udspillede dramaet sig. Han ventede åbenbart fordi han skulle aflevere børnene. Han må have sagt noget til eks-kæresten for hun virkede tydeligt irritereret. De går forbi mig, jeg kan høre ord som ‘…så bliver der ikke noget bytteri mere…’, og dramaet ender i døråbningen ved siden af vaskeriet med, at børnene græder.
Manden gik igen, jeg formoder at de grædende børn gik med deres mor, og lidt efter kørte fyren væk igen sammen med sin nye kæreste.
Hvorfor er det at forældrene skal råbe og skrige foran børnene? Kan de ikke vente lidt? Taberne bliver jo børnene, som skal overvære et skænderi mellem forældrene. Jeg tror ikke, at de har godt af det.
Livets teater var dog ikke slut endnu. Damen på vaskeriet fortalte lidt om hendes oplevelser siden sidst. Hun oplever en del. Trickstyve, møgunger og andre mærkelige mennesker. Det er sjovt at høre om, men hun lyder lidt fordomsfuld engang i mellem. Dog udstiller hendes historier mennesket som noget meget, meget negativt.
Tøjet var tørt og jeg fortsatte ud i det blå. Næste stop var et kebab-sted på Nørrebro. Jeg satte mig ned for at vente på min mad, da jeg kommer til at lytte til en samtale ved et andet bord. Ved bordet sad to fyre, den ene snakkede i telefon og det var den samtale jeg lyttede til. Der blev snakket lidt frem og tilbage, men det som satte sig fast på min hjerne var ordene ‘…skal jeg tæske ham?…’.
Jeg blev lidt overrasket over ordene. Tæske lyder ikke så slemt igen, men jeg er sikker på, at det er slemt. Det skræmmer mig også at andre mennesker kan bruge vold på kommando. At det at slå betyder ingenting.
Livets forestilling stoppede kort tid efter. Og jeg ved ikke lige helt om jeg kunne lide forestillingen.
