Forpligtelser

Jeg vil jo bare holde ferie.

Udgivet i Livet | Kommentarer slået fra

Vi må ikke give op!

Flere medier skriver i dag om, at lektier ikke er til gavn for de svageste elever. Det er da muligt. Hvad mon de øgede krav i folkeskolen, så gør ved de svageste? Gør øgede krav ikke, at flere falder igennem? Det bliver svært at få 95% videre til en ungdomsuddannelse, men vi skal sgu’ gøre forsøget!!

Udgivet i Den danske folkeskole | En kommentar

Ingen spørgsmål, tak

Tvang, tvang, tvang, tvang er åbenbart vejen frem, når man er politiker i Dansk Folkeparti. Nu SKAL kommende lærerstuderende åbenbart have tvungen danmarkshistorie, når de læser på seminariet. Det kunne Dansk folkeparti i hvert fald godt tænke sig. De kunne sikkert også tænke sig, at det blev den historie der omhandlede, hvor gode Danmarks konger var og at vi styrede Norden. Længe leve Danmarks storhed. Man hvad med alle de gange , hvor Danmark ikke så gode ud. Fx da vi samarbejdede med nazisterne.

Kan DF ikke bare holde sin mund, når det drejer sig om uddannelse. De ønsker kun en ting. Det er ensretning. Vi skal helst alle tænke som dem, og ikke stille spørgsmål. Der er ikke meget frihed over det parti. Man skulle tro, at de hyldede Stalin og andre som godt kunne lide statsstyring.

Udgivet i Den danske folkeskole, Historien, Kultur, Tanker fra lænestolen | Kommentarer slået fra

Billeder

Jeg vil i fremtiden lægge mine billeder på Flickr, og de alle bedste derfra vil jeg lægge ind i en photoblog. Billedbloggen kan ses her. Det kan tage lidt tid at hente billederne i billedbloggen, da filerne er lidt større.

Udgivet i Pegefingeren, Tanker fra lænestolen | Kommentarer slået fra

Den kolde krig

Bogen om den kolde krig er læst færdig. Bogen var ganske glimrende, men allerede fra starten i bogen blev der givet udtryk for at Sovjetunionen var en dødssejler. Det var det også, men det vidste man jo ikke i samtiden. Den store helt i bogen var Reagan. Ifølge bogen var han den eneste som virkelig ønskede den kolde krig skulle slutte, selvfølgelig med USA som vinder. Mange af de andre præsidenter i USA ønskede bare status quo, at Sovjetunionen var her for at blive.

Heldigvis viste historien, at samfund som ikke er baseret på frihed vil bryde sammen, før eller siden.

Den kolde krig er blevet ekstra interessant efter mine rejser til Berlin, hvor den kolde krig har sat sine spor i byen. Jeg kan da også huske, at pedellen på min skole kom løbende ind i skolens sløjdlokale og fortalte, at Brezjnev var død, jeg lavede en opgave om SDI i skolen og alle atommissilerne som jeg hele tiden frygtede blev skudt af. Og alle tv-programmerne om hvad man skulle gøre i tilfælde af atomkrig, og om alle konsekvenserne. Ja, det var en frygtsom tid.

Nu er tiden angstfuld – vi ved ikke helt, hvem vi skal være bange for. Det kan være naboen eller en arabisk bandit.

Udgivet i Bøger, Historien, Tanker fra lænestolen | Tagget , , , , , , | Kommentarer slået fra