Hurra – Bertel har svaret

Bertel har fundet svaret! Ifølge en undersøgelse fra Jylland et sted, så er der mange lærere som har en oplevelse af, at de er stressede. Men heldigvis så ved Bertel Haarder hvad der gør lærerne stressede. Det er nemlig forældrene!

Ingen tvivl om at forældrene kan gøre lærerne stressede, men Bertel der er altså flere faktorer. Hvad med dine elevplaner, nedskæringer og øgede krav til den enkelte lærer? De er åbenbart helt glemt. Du tager nemlig den ene ting, som er uden for din kontrol – nemlig forældrene. Mange af de andre faktorer har du indflydelse på, men dem er der ikke noget galt med.

Forældrene stiller selvfølgelig flere krav fordi presset på den enkelte elev er stigende, og der er ingen forældre, som vil snydes for noget. De skal ha’ det hele med. Jeg kan faktisk godt forstå dem, at de til tider er meget uretfærdige overfor lærerne er en anden snak.

Kære Bertel, det er simpelthen for nemt at give forældrene skylden, så du selv kan gå fri. Det må du lave om, Bertel!

Og Bertel, at du bare sender løsningen videre til kommunerne er ikke fair. Du må tage det politiske ansvar og vise vejen. Både overfor kommunerne og forældrene. Men det vil du sikkert ikke, da du sikkert synes, at det hele er ok.

Udgivet i Den danske folkeskole | Kommentarer slået fra

LP-modellen

Der er måske nogle som tror, at lærerne altid bare sidder i en rundkreds og snakker om, hvordan eleverne har det. At der ingen udvikling finder sted. Jeg kan fortælle, at der finder masse af udvikling sted, som faktisk kommer til at gavne eleverne.

Som i alle organisationer, så er der altid modstandere af udvikling, dem som holder fast i deres egen måde. Det gør jeg også selv en gang i mellem. Men lige for tiden er jeg på kursus i LP-modellen, og det er ret så interessant. Mest fordi jeg skal være tovholder, når det skal til at virke på vores skole. Det er sjovt at lære at stille de rigtige spørgsmål, så der kan finde en forandring sted. LP står for læringsmiljø og pædagogisk analyse, og det er ikke model der handler om at ændre på elevernes adfærd, men på læringsmiljøet. Og det er faktisk ret spændende.

Kort fortalt handler det ikke om at finde sandheden, men at komme med så mange bud på sandheden som overhovedet muligt. At man får så mange indgangsvinkler til at løse et problem, som overhovedet muligt.

Nogle frygter, måske ikke helt ubegrundet, at denne model er med til, at kommunerne kan spare på specialundervisningen. Det er absolut ikke meningen, men det handler måske om, at vi lærere bliver mere opmærksomme på vores egen praksis, og ved at ændre på den kunne det tænkes, at vi faktisk kunne løfte opgaven med krævende elever bedre, end vi gør i dag.

Udgivet i Den danske folkeskole | Kommentarer slået fra

Foråret

Foråret er på vej… Jeg savner virkelig solen i øjeblikket.

I want sunshine

Udgivet i Danmark, Foto | Kommentarer slået fra

Facebook

Nogle synes at det er noget fis, andre er på, men er trætte af alle de tilføjelsesprogrammer, der hører til, andre kan ikke finde ud af det, nogle laver hade-grupper, andre laver grupper for deres gamle skole, og jeg kunne blive ved. Det er selvfølgelig Facebook jeg skriver om.

Selv er jeg faktisk lidt træt af bogen, men der er en ting som jeg finder fantastisk. Det er nemlig den del som handler om vennerne. Det er faktisk sådan, at jeg nu har mødt flere af de venner, som jeg troede jeg ikke skulle se mere. Og det er sgu’ fantastisk. Om det så fører noget mere med sig ved jeg ikke, men nu er kontakten da startet op på ny. Det synes jeg er fedt.

Så noget godt er der ved Facebook…

Udgivet i Blah...blah..., Tanker fra lænestolen | Tagget , | 3 kommentarer

Nøbbe

Årets pressefoto er blevet valgt. Det stammer fra Henrik Nøbbes begravelse og er taget af Jyllandspostens Gregers Tycko Axelsen. Det billede bliver jeg nødt til at vise her, da mange har skrevet rørende og gribende kommentarer til Henrik Nøbbe på denne blog.

_rets_pressefoto_240679i.jpg

Udgivet i Danmark, Historien, Livet | Kommentarer slået fra