Der er måske nogle som tror, at lærerne altid bare sidder i en rundkreds og snakker om, hvordan eleverne har det. At der ingen udvikling finder sted. Jeg kan fortælle, at der finder masse af udvikling sted, som faktisk kommer til at gavne eleverne.
Som i alle organisationer, så er der altid modstandere af udvikling, dem som holder fast i deres egen måde. Det gør jeg også selv en gang i mellem. Men lige for tiden er jeg på kursus i LP-modellen, og det er ret så interessant. Mest fordi jeg skal være tovholder, når det skal til at virke på vores skole. Det er sjovt at lære at stille de rigtige spørgsmål, så der kan finde en forandring sted. LP står for læringsmiljø og pædagogisk analyse, og det er ikke model der handler om at ændre på elevernes adfærd, men på læringsmiljøet. Og det er faktisk ret spændende.
Kort fortalt handler det ikke om at finde sandheden, men at komme med så mange bud på sandheden som overhovedet muligt. At man får så mange indgangsvinkler til at løse et problem, som overhovedet muligt.
Nogle frygter, måske ikke helt ubegrundet, at denne model er med til, at kommunerne kan spare på specialundervisningen. Det er absolut ikke meningen, men det handler måske om, at vi lærere bliver mere opmærksomme på vores egen praksis, og ved at ændre på den kunne det tænkes, at vi faktisk kunne løfte opgaven med krævende elever bedre, end vi gør i dag.
