Giv dem noget…

Jeg elsker undersøgelser, der fortæller det ene eller det andet. Forleden dag kom der en undersøgelse om de farligste jobs. Det overraskede mig meget at det er meget farligt at arbejde på kontor – det er i hvert fald der, hvor der er flest ulykker. Måske fordi der er så mange der arbejder netop på et kontor.

Men i forbindelsen med den undersøgelse, så havde man også lavet en oversigt over de jobs som kostede mest følelsesmæssigt. Her åbnede mine øjne sig lidt. På en anden plads, lige efter socialrådgivere, lå folkeskolelærerne. Jeg blev lidt overrasket over at lærerne lå så højt, men det gjorde vi altså. Jeg havde forstillet mig at sygeplejersker og plejepersonale lå højere, men nej.

Og ja, det er et følelsesmæssigt hårdt job, da man skal give meget af sig selv. Det er særligt i de situationer, hvor man skal opdrage på eleverne, hvor man skal give dem lidt råd om, hvordan de skal leve deres liv. Der giver man meget, og man involverer sig meget i elevens ve og vel. Så bliver det hårdt, når tingene ikke lykkes, når eleven alligevel gør det modsatte. Det er bare for normalområdet. Der skal også lægges lidt energi i de sager, som er tunge. Man bliver følelsesmæssigt påvirket i de sager, hvor man tydeligt kan se at eleven har det dårligt, men at systemet ikke kan gøre så meget. Det er sgu’ hårdt at se på.

Heldigvis så får man også meget tilbage. At eleverne laver sjov med én, at eleverne gerne vil snakke, gerne vil give noget af dem selv. Jeg vil godt skynde mig at fortælle, at jeg får mere tilbage end jeg giver. Men det er hårdt altid, at skulle havde sig selv med i jobbet. Man kan ikke bare være 100% professionel.

Mest følelsesmæssigt belastende job

1. Socialrådgivere.
2. Folkeskolelærere.
3. Plejepersonale, hospital.
4. Pædagoger, døgnsinstitution.
5. Sygeplejersker.
6. Læger og tændlæger.
7. Pædagoger, daginstitution.
8. Fysio – og ergo terapeuter.
9. Politifolk og fængselspersonale.
10. Plejepersonale, hjemmepleje.

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Udgivet i Den danske folkeskole, Tanker fra lænestolen | Tagget | Kommentarer slået fra

Jeg kunne skrive…

Mit hoved er helt tømt for ideer, jeg ved ikke hvad jeg skal skrive om. Politisk kunne jeg jo skrive om de fortsatte tab i Afghanistan, 9 teser eller om det nye ungdomshus, der skal placeres ikke så langt væk fra min lejlighed. Jeg håber, at det vil bringe noget godt til nordvest. Vi kunne i hvert fald godt trænge til noget liv i gaden.

Jeg kunne skrive om en ulykke vi havde på min skole forleden. En elev fra 4. klasse fik en dør ned over sin hånd. Eleven kom slemt til skade. Eller den panik der nu har spredt sig blandt forældrene. Jeg kunne skrive om, at nogle af mine elever ikke vil tage ansvar.

Jeg kunne skrive om mine tanker om en ny bil – ønsker jeg mig virkelig en bil? Eller jeg kunne sammensætte bogstaverne, så de dannede ord, som blev til en tekst om at skrive på en blog, når jeg er totalt ideforladt.

Jeg kunne skrive om, at jeg altid søger svar og forklaringer – til andres irritation.

Jeg kunne skrive at jeg ikke gad skrive mere…

Udgivet i Tanker fra lænestolen | Kommentarer slået fra

Hvor meget bil?

Jeg tænker på hvor meget bil jeg kan få for lidt over 20.000 kr. Sikkert ikke meget.

Udgivet i Blah...blah... | Kommentarer slået fra

Pjækkebøder

Bertel vil give pjækkebøder til forældre, hvis børn ikke kommer i skole. Jo, der er ingen tvivl om at det vil hjælpe nogle forældre til at tage pjækkeriet alvorligt. Dog er der et lille problem. Det er eleverne. Pjækkeriet bliver først slemt i de ældre klasser. Sker det tidligere er det helt sikkert en socialsag.

I de ældre klasser er det elevens eget valg. De bliver væk fordi skolen ikke kan tilbyde dem noget. Og om forældrene får en bøde eller ej, så tror jeg faktisk at eleverne bliver væk alligevel. Og ja, det kan tænkes at forældrene bærer eleverne hen på skolen, men de kan gå 5 minutter efter at forældre er kørt. Vi kan ikke holde eleverne tilbage med magt.

Det er selvfølgelig alle de elever, som har det svært. Måske burde man også tage fat på, hvornår man kan få fri. Kigger man på min arbejdsplads og kigger på elevernes fravær, så skyldes det meste fravær at forældrene tager deres barn ud af undervisningen, fordi familien lige skal på ferie. Det er selvfølgelig ikke pjækkeri, da det har forældrenes godkendelse, men det er også et kæmpe problem for undervisningen.

Skal pjækkeriet nedsættes, så det vigtigt at der er nogle tiltag som kan bakke denne gruppe elever op. Det kunne fx være klasser, hvor man var mindre fokuseret på det boglige, men brugte lidt mere tid på fx håndværk. Eller med andre ord, så tror jeg ikke at bøder vil hjælpe meget. Det er endnu en nem løsning som politikerne kaster sig over. De burde hellere kigge lidt på problemet, og finde frem til årsagerne. Så kunne de komme med forslag derefter.

Udgivet i Den danske folkeskole | Tagget , , , , | Kommentarer slået fra

Reklamer

Jeg har i de seneste par dage set nogle mærkelige reklamer. Det er medicin-reklamer, som gør mig opmærksom på sygdomme og problemer jeg slet ikke kender til. Jeg får det sgu’ lidt dårligt, når jeg ser dem.

Mon der virkelig sidder folk foran tv’et og tænker ‘Nej, det produkt har jeg lige brug for’?

Jeg synes, at det er mærkelig.

Udgivet i Tanker fra lænestolen | Kommentarer slået fra