Hvor blev modet af?

Fogh råber op omkring politisk tv når hans tale går på DR. Og jo, DR har lavet politisk tv, men programmet har da skabt en kæmpe debat om både Afghanistan, tortur og mediernes troværdighed. Er det ikke godt tv?

Det er i hvert fald tv, som gør at vi bliver nødt til at forholde os til nogle ting. Vi må starte med at spørge os selv om ‘Den hemmelig krig’ eller regeringen har ret. Det er da med til at skabe debat. Og debat er ikke dårligt for et samfund. Det er netop fint, at der bliver stillet spørgsmålstegn ved vores magthavere. Spørgsmålene til regeringen i denne sag om ‘Den hemmelige krig’ har jo været så gode, at regeringen ikke overbevisende har kunne afvise dem. Spørgsmålene bliver i hvert fald ved.

Jeg kan i hvert fald godt lide, når medierne tager stilling. At de viser deres udgangspunkt. At de er villige til at blive upopulære i befolkningen fordi de mener, at der er vigtige ting at fortælle. Det har jeg respekt for.

Jeg har ikke den store respekt for, at medier som forsøger at behage os alle. At målgruppen på seerne er alle. Skal det være alle, så bliver det som regel ufarligt. Vi skal jo nødig blive sure. Reklamefinanseret tv er som regel i denne kategori. De sender kun ufarligt tv. Se på TV3 og TV2. Der er jo intet farligt.

Nu er blogs ved at blive en del af mediebilledet, i hvert fald i USA, og min egen er også rimelig ufarlig. Jeg ville gerne være den som virkelig peger fingre af alle, men det har jeg slet ikke evner til. Derfor er det også meget rart at læse blogs, som netop tør at tage stilling til samfundet. Som ikke har noget imod at pege fingre. Dem har jeg ligeledes respekt for. Desværre må jeg indrømme, at mange af den slags blogs her på nettet har meninger, som jeg er meget uenig med, men de hjælper alligevel mig til at tage stilling. Bare i en anden retning.

Det ville være rart, hvis de var flere som tog klart stilling, men desværre er medier, politikere, musikere blevet bange for at tage stilling. Der er jo ingen der tør sige noget, som er virkeligt upopulært. Politikerne er bange for at miste magten, medierne er bange for at miste kunder, musikerne er bange for ikke at sælge plader.

Dette indslag skulle faktisk ha’ handlet om TV2 Radio, og mine ikke så store forventninger til den radiostation. Jeg frygter nemlig, at den bliver lige så ufarlig, som alle de andre.

Dette indlæg blev udgivet i Kultur, Politik, Tanker fra lænestolen. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.