I dag har jeg kunne læse, at Thisted kommune er blevet frikendt for manglende undervisning af en ordblind elev. Hvis Thisted havde tabt sagen, er jeg ret sikker på, at antallet af sager ville eksplodere. Det er nemlig ikke nemt, at være fagligt udfordret i folkeskolen i dag.
Der er mange problemer med elever, som har faglige problemer. Det første er at alle parter skal anerkende, at der er et problem. Det handler både om elev, lærerne og forældrene. Derefter skal det præciseres, hvilket problem eleven har. Er det ADHD, autisme, dysleksi eller andre problemstillinger. Derefter skal det klarlægges, hvordan den enkelte elev modtager den bedste form for undervisning. Hvad skal der ske, hvis undervisningen ikke virker. Kan den enkelte lærer og skole løfte opgaven? Så skal der skrives til kommunen om støtte til eleven. Kommunen skal vurdere om elevens problemer er store nok til, at der gives ekstra støtte. Alt dette er meget tungt og tingene tager desværre tid. Der skal virkelig en særlig hændelse til for, at der sker noget hurtigt. Det er klasselæreren som er tovholder på alle disse ting. Og husk nu på, at der 20-25 elever i en klasse, som alle har krav på den bedste undervisning.
Det handler ligeledes om ressourcer. Den almindelige specialundervisning er en del af skolens timeressource, og bruger man mange timer på specialundervisning går det ud over den almindelige undervisning. Det kan ingen politiker holde til. Særlige elever kan få særlig støtte. Den ressource er en ekstra bevilling fra kommunen til den enkelte skole. Problemet er bare, at kommunen ikke har en evig pengestrøm. Derfor prioriterer kommunen, og det går ud over nogle familier.
Og tilbage er der selvfølgelig hele problemstillingen om, hvad man gør, hvis eleven ikke er undervisningsindstillet? Personligt mener jeg, at man ikke kan lære noget, medmindre man er motiveret for det. Derfor skal undervisningen være afvekslende og spændende. Det kan give en større motivation til at lære. Problemet for eleven kan være, at eleven har lidt for mange nederlag, og har derfor mistet lysten til skolen. Hvad gør man så lige? Så er uendelige ressourcer næsten lige meget.
Jeg er ret sikker på, at mange, både familier og lærere, har løbet panden mod en mur, når de stifter bekendskab med det offentlige system. Det er nemlig meget tungt at danse med. Sådan bliver det nok ved med at være, sålænge at det er økonomien der styrer. Man burde hellere kigge på mennesket.