Nytårstalen V1.0

Jeg ville nok holde den mest kedelige nytårstale, hvis jeg var konge og skulle på tv. Der er ikke sket din store ting i mit liv i år. Året er gået meget op i arbejde. Måske er det alderen, at nu kan man nærmest ikke andet end at arbejde? Heldigvis er jeg utrolig glad for mit arbejde, for mine elever, så det har ikke gjort noget, at året har været meget fokuseret på arbejdet.

Desværre har det at arbejde med mennesker en negativ effekt for mig. Jeg bliver socialt mættet. Jeg har svært ved at motivere mig selv til at tage kontakt med andre mennesker. Det skal i hvert fald blive bedre i det nye år.

Skal jeg kigge tilbage på mit 2006, så er det særligt to ting, som står tilbage. Det er taknemmelighed og at gribe livet.

Jeg blev i løbet af året ramt af en taknemmelighedsfølelse, at jeg skulle sige tak til mine omgivelser. Det var en særlig følelse, men det skulle ud. Når jeg tænker over det, er det nemlig sjældent, at vi siger tak til hinanden. Vi siger da tak for en gave, men det er ikke tit, at vi siger tak for et venskab, for et smil, et skulderklap. Jeg blev i hvert fald nødt til at sige det til mine omgivelser. Følelsen er ikke væk, den er nok dæmpet, men jeg skal i hvert fald fortsætte med at sige tak til mine omgivelser i det nye år.

Den anden ting, at gribe livet, er en mere personlig ting. Den handler nemlig om at gribe livet, at udnytte livets muligheder noget mere. Jeg kan føle mig som en indtørret rosin engang i mellem. En del skyldes nok, at jeg ikke nyder alkohol – mine nyrer er ikke glade for det, og da en del af vores kultur kredser omkring dette rusmiddel, er det ikke altid, at jeg er i det samme festhumør som mine omgivelser. Det er nu ikke det, som går mig på. Det som skal laves om i det nye år handler om at være mere udfarende, at være den som indleder samtalerne, ikke være den stille. Jeg gider ikke være midtpunkt, og derfor vælger jeg tit at sidde lidt på sidelinjen. Jeg skulle helst gerne være en medspiller i det nye år, men jeg ved, at jeg kommer til at kæmpe med mig selv.

Det kommende år bliver derfor ikke kedeligt, udviklingen stopper jo sjældent.

Nu vil jeg kigge fremad mod det nye år, håbe på at det bliver fyldt op med spændende udfordringer og oplevelser. Gode samtaler med vennerne, med kollegerne, med elever og med familien. Så ville det være fedt, hvis 2007 blev lidt fredeligere.

sponsor2.jpg
Dette indlæg blev udgivet i Tanker fra lænestolen. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.